Svar: Hvor mange timers nattesøvn kan vi forvente?
Kære Helle
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen have behov for 3 amninger dagligt og for at der fortsat er plads i maven til anden mad, så er det en fordel at lade disse amninger ligge på ydertidspunkterne - altså tidlig morgen, aften og sen aften.
Det lyder som om at din datter lige nu nøjes med amning aften og tidlig morgen og det er super flot - mange børn er 10 måneder inden de kan dette. Jeg går ud fra at hun så bliver ammet en gang i løbet af dagen. Du fortæller dog at hun lider af forstoppelse og det kunne meget godt hænge sammen med behov for ekstra væske - hun er simpelthen ikke i stand til at drikke den mængde væske hun behøver af en kop og derfor er det naturligvis ekstra problematisk at tage en amning fra hende og kræve at hun sover mere om natten end hun gør lige nu ...
Hvis du gerne vil undgå at skulle op kl 03-04, så kunne du prøve at lægge hende til brystet sen aften kl. 23-24 og lade hende spise mere eller mindre i søvne. Du kunne også prøve at give hende en flaske, som storebror tog, måske vil hun tage den fordi hun får den imens hun sover og derfor ikke helt registrerer hvad det er men bare sutter ...
En plan for dagen ser normalt således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt og bær i hånden, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende og suppleres derudover med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Ammes evt. og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30. Tidspunktet afhænger af hvor lang og hvor sen en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, ...
... rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt og bær i hænderne, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs - der gives mad i stykker men også stadig mos. Mad med hakket kød og milde fiskeretter er godt - f.eks. lasagne (med kød eller laks), frikadeller (kød eller fiskedeller), boller i karry, pasta med kødsovs osv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og begynder herefter måske at kunne sove til næste morgen tidlig - hvis hun ammes inden middagslur kan hun så evt. springe morgenamningen over og gå direkte til grøden ... Modsat, hvis hun lider af forstoppelse og ikke drikker nok, så kan det faktisk være en fordel at bibeholde amningen om natten og tidlig morgen som ekstra væskeindtag.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så skal du naturligvis være opmærksom på at hun ikke falder i søvn med brystet i munden om aftenen. Sen aften og nat må det være sådan, men det er vigtigt at hun i løbet af dagen og når hun puttes til natten har et ritual som ikke betyder at brystet skal være i munden for at sove. Det kan være derfor at hun vågner og søger brystet om natten - men det kan som sagt også være et reelt behov for væske.
Det er meget flot at hun lige nu sover fra ca 19.30 til 03/04 uden at få mælk eller væske. Mere kan man bestemt ikke forlange, men du kan prøve om du kan rykke tidspunktet, så hun i stedet sover fra 23.30 til 06 ...
Du kan tale med lægen om hvorvidt I skal forsøge med Movicol i stedet for laktulose, når I ikke oplever effekt af laktulosen. Hvis du kan få din datter til at drikke movicolen af en flaske eller f.eks. en tudkop opløst i vand, så vil du nok få største effekt, fordi hun jo så også får ekstra væske. Ellers er der familier som giver det drysset på skemaden ...
Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.