Annonce

Annonce

Svar: Meget morsyg - 7 mdr.


3. november 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære IMLO

Det er helt naturligt at små børn viser separationsangst fra de er helt små - ofte er det dog i perioder at det er rigtig slemt og her taler man især om 8-10 måneders alderen. Det ses dog ofte også i 4 måneder, 7 måneder, 12-14 måneder, 18 måneder osv. og det er således en naturlig del af deres udvikling at de i perioder har brug for at føle sig lidt mere tæt knyttet og har brug for lidt mere fysisk kontakt.

Det er ofte mor der foretrækkes, fordi mor forbindes med det meget nære, det tætte, det omfavnende osv. fordi det er mor der ammer og mor der naturligt også i starten ofte har mest med barnet at gøre, det er mor der holder barsel og er sammen med barnet det meste af tiden.

Med den alder din datter har nu, er det således naturligt at hun græder lidt, når du går fra hende og at hun tydeligt viser meget mere sikkerhed og charmer alt og alle, når hun sidder på dit skød, ved sin trygge base.

Bedsteforældre osv. må affinde sig med at hun skal have tid og ikke bare lige kaster sig i armene på dem. Det er vigtigt at respektere hendes grænser, at hun får lov til at studere dem på afstand osv. og bliver helt tryg ved dem, inden de så kan få lov til at tage hende på skødet.

Far skal naturligvis også på banen og han er selvskrevet mere vigtigt end bedsteforældrene ... Det vil derfor være en rigtig god idé, hvis far aktivt går ind og tager del i mange af de ting du plejer at gøre. Det er far der giver hende mad, far der skifter hende, far der bader hende i badekaret osv. så han helt naturligt gør en masse ting og derfor også bedre accepteres.

Det er også vigtigt at han f.eks. tager hende op og går efter dig, søger dig sammen med hende, når hun f.eks. bliver ked af det fordi du går ud i køkkenet. Du kan tale til hende, så hun kan høre at du er der, du kan vise dig i døråbningen osv. så hun lige kan se at du er der og far kan tale med hende, berolige hende, forsøge at aflede hende osv. og vil hun kun ud til dig, ja så tager far hende på armen og går ud til dig. I køkkenet kan hun så komme over til dig ...


Annonce

... og få et knus og så forsøger du at give hende tilbage til far igen, som så atter afleder og forsøger at gøre det okay.

Det at du overgiver hende til far viser hende jo, at du er helt tryg ved far og at han sagtens kan passe hende og det er vigtigt at sende disse signaler. Derfor er det også vigtigt at du ikke blander dig for meget, når far gør forskellige ting anderledes end du måske ville gøre - de to må gerne findes deres egen metode, deres egen rytme.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kunne lege "borte-tit" leg med hende, så hun stille og roligt får fornemmelsen for at du er der, selvom I kortvarigt ikke har øjenkontakt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så er det også vigtigt at far ikke går i panik, når lillepigen græder og mor ikke er der ... Det er fint at han ringer efter dig, der hvor du kun er nået lidt hen af gaden, men i en situation, hvor du er væk og ikke lige kan komme tilbage inden for få minutter, ja så må han tage det stille og roligt og tro på at han kan klare det ligeså godt som dig. Så må de tre, - far, storesøster og lillesøster, lægge sig i dobbeltsengen og hygge eller tænde for musikken og danse lidt i stuen eller hvad de nu kan finde på, som gør at lillepigen glemmer at mor ikke lige er der og accepterer situationen på ny :) I en sådan situation må man gøre der der virker.

En flaske kan jo også gør det ud for brystet og mor der mangler og måske vil hun acceptere den, hvis du ikke er der og ikke har været det. Du skal tænke på at den episode, hvor du tager af sted til svømning - her har hun jo ikke set dig gå, her bliver hun ammet, sover, du går og hun vågner og savner dig og bliver frustreret fordi du er væk. I en situation hvor du er til julefrokost, så tager du jo at sted langt tidligere, I får vinket farvel, far og pigerne spiser sammen osv. og hele rutinen og rytmen er anderledes og ny fordi du ikke er der. Derfor vil hele situationen når hun skal puttes ofte også være en helt anden og behøver ikke give problemer ...

Jeg håber mine tanker og forklaring giver lidt ro, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce