Brev:
Natamning og søvn
Hej Helen
Vi er et par med en dejlig datter (vores første) på 8 måneder. Vi har flere gange benyttet os af andres breve til dig, men nu kan vi ikke finde nogen, der passer præcis til vores spørgsmål, og derudover vil vi da gerne betale for vores brug af din gode side.
Vores spørgsmål går på, hvordan vi kommer af med natamningen. Vores datter har selv fravalgt amningen om dagen for ca. 1½ måned siden (hun bad ikke om at blive ammet, og jeg prøvede ikke at tilbyde det alligevel).
Vores døgn ser nogenlunde således ud (inspireret af andre breve herinde):
Kl. 5: Amning og sover videre. Som regel i egen seng. Hun sover kun hos mig, når hun er meget urolig og virker som om, at hun trænger til tryghed. Det er sket ca. 8 gange, siden hun blev lagt på eget værelse for 2 måneder siden. Min kone lægger sig som regel et andet sted, når det sker, så hun er frisk på arbejdet.
Kl. 6.30: Vi står op (ingen amning).
Kl. 7: Havregrød med eller uden frugtmos. Mme i kop.
Kl. 8: Formiddagslur. Plejer kun at sove 30 min., men vi er vist ved at have lært hende at sove længere. De sidste dage har hun taget 1-2½ time.
Kl. 9.30 (hvis hun er vågnet, ellers bliver det hele naturligvis rykket): ½ bolle med smør og ost og noget frugt. Mme i kop.
Kl. 11: Middagslur. Sover kun 30 min., men er frisk alligevel.
Kl. 12-12.30: Rugbrød med forskelligt pålæg. Nogen gange suppleret med frugt. Mme af kop.
Kl. 13.30: Eftermiddagslur. Sover ofte kun 30 min., men er muligvis også ved at lave det lidt om, så hun nu tager en time.
Kl. 15-16: ½ bolle med smør og ost. Nogen gange suppleret med frugt. Mme af kop.
Kl. 17.30-18: Aftensmad, der tager udgangspunkt i vores mad. Det vil sige kartofler/pasta/ris med eller uden sovs og noget kød/fisk og grøntsager. Mme af kop.
Kl. 19: Amning og putning uden problemer (dog lidt nu, fordi vi lige er gået over til vintertid, men det er ved at være bedre allerede).
Herefter bliver billedet lidt mere uklart. Hun vågner altid omkring kl. 22-22.30, hvor hun bliver ammet, men hun vågner også ofte allerede kl. 21, hvor hun også vil ammes. I løbet af natten vågner hun som oftest kl. 1-2 og igen kl. 4-5, men det svinger rigtig meget. Eksempelvis vågnede hun så mange gange i nat, at jeg ikke har tal på det. Jeg holdt op med at tælle, da hun var vågnet 4 gange kl. 23.30 (det var en af de urolige nætter, hvor hun sov hos ...
... mig). Som oftest vågner hun dog ikke så meget som i nat. Det hører til undtagelserne.
Vi har talt om at tage en 'kold tyrker', hvor min kone tager hende med i seng, og jeg lægger mig et andet sted, så hun ikke bliver ammet. Vi er bare i tvivl om, hvor mange amninger vi skal skære væk? Jeg vil gerne fortsætte med at amme, når hun bliver lagt om aftenen (hun falder ikke i søvn ved brystet, men falder selv i søvn med sin sut-i-klud, som hun selv kan tage i munden).
Vi er dog meget i tvivl om, hvorvidt hun skal ammes mere? Især overvejer vi amningen kl. 23, som du anbefaler andre, men hvad så med amningen kl. 21? Skal hun også have den? Hvis ikke hun får den, men bliver ammet kl. 23, vil hun så ikke bare få en oplevelse af, at hun bliver ammet, hvis hun skriger længe nok? Resten af amningerne vil jeg gerne skære væk, men kan vi være sikre på, at hun ikke er sulten?
Hun er MEGET aktiv! Sidder virkelig aldrig stille. Hun kravlede, inden hun blev 7 måneder, og nu er hun blevet rigtig god til at hive sig op og stå op ad alt muligt. Hun er så småt begyndt at øve sig i at gå langs borde, stole og hvad der ellers er. Hun spiser rimeligt til alle måltider, måske med undtagelse af aftenmåltidet, hvor hun ofte er meget træt (på et tidspunkt lagde vi hende til at sove allerede kl. 18.30). Jeg vil gerne understrege igen, at hun virkelig ikke sidder stille i to minutter ad gangen!
Som udgangspunkt ville vi naturligvis helst undgå 'tyrkeren', fordi vi egentlig synes, at det er synd for hende. Hun forstår jo ikke, hvad der sker. På den anden side skal hun lære det på et eller andet tidspunkt, og for øjeblikket er hun meget glad for sin 'anden mor', så hvis det skal være, så må det være et godt tidspunkt nu. Vi har hørt, at det tager 2-3 dage/nætter, og derefter skulle hun sove langt bedre?
Andre oplysninger, du måske kan bruge:
Hun har aldrig fået flaske, men drikker 450-600 ml. mme om dagen af kop.
Hun bruger kun sutten, når hun skal sove.
Hun vil som regel kun spise, hvis hun selv må, så skemad er sjældent muligt. Hun vil dog gerne have skemad om morgenen.
Det blev et langt brev, men jeg håber, at det er til at finde rundt i. Jeg glæder mig til at høre dit svar, for min kone har fri i næste uge, og vi vil gerne tage 'den kolde tyrker' i den forbindelse, hvis vi når at få dit svar.
Med venlig hilsen
Et par meget glade mødre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.