Svar: Udvikling - 2 år, 4 mdr.
Hej med dig
Det kan sagtens være en eller anden form for virus infektion der gør, at din dreng lige nu ikke er helt på toppen og hans overskud er mindre end det ellers har været. Det er jo den årstid, hvor man hurtigt kan komme til at føle sig lidt sløj og når man ikke er mere end 2½ år gammel, så er det svært at beskrive dette. Så bliver man i stedet mere pylret, omklamrende, kan pludselig slet ikke selv tage tøj på, af osv.
Samtidig med dette, så sker der jo også rigtig meget med din dreng udviklingsmæssigt lige nu. På den ene side vil og kan han så meget og på den anden side så er han stadig bare en lille dreng, som har rigtigt svært ved mange ting og som derfor bliver frygteligt frustreret.
At være forældre til en 2 årig er rigtig skønt og sjovt, men det er også nogle gange rigtigt frustrerende. Din dreng er ikke i stand til at sætte sig ind i hvordan du tænker, han ved ikke hvorfor det er vigtigt at han tager sine strømper på, han forstår ikke hvorfor I har travlt og at I skal ud af døren, han kan ikke forholde sig til tid ...
Han er igang med at finde ud af hvordan han selv fungerer og hvordan han virker på andre, han er altså igang med at finde ud af "hvem er jeg?" og du ser det bla. andet ved at han begynder at nævne sit navn og siger sætninger som "det er min". Han bliver enormt glad når han får ros og når noget lykkes for ham og han bliver ...
... simpelthen så ulykkelig, når han får skæld ud eller når noget driller, når han ikke kan selv.
Lad ham selv forsøge sig, men være der til at guide og støtte, når han viser behov for det. Konflikter opstår i denne alder og det er vigtigt at I altid bliver gode venner igen efter en konflikt. Konflikter kan ikke undgås, men det er vigtigt at man kommer godt ud af en konflikt.
Derfor er det bedste du kan gøre at lytte til din dreng og forsøge at finde ud af hvad det er han vil eller ikke vil. Prøv en gang imellem at overveje om der er noget i vejen for at det bliver som han gerne vil.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er naturligt at børn i denne alder kan være bange for vand, ligesom de ofte også er bange for mørke og bange for små dyr. Prøv derfor at finde ud af hvad det handler om, når han er bange for badekarret og om I kan finde en midlertidlig løsning, som I alle kan leve med - ofte er det bare en periode, det går over igen, hvis man ikke presser ham. Jo mere rolig han fornemmer I er, jo mere rolig bliver han også.
Potten skal han bruge, når han synes det er sjovt, men pres ham ikke. Han er stadig kun 28 måneder og det er ikke årstiden at træne renlighed. Stil ikke for mange krav, men lad ham beholde bleen og så kan I træne renlighed til sommer :)
Så ro på, det er højst sandsynligt en blanding af flere ting og så mærker I nu, hvordan det er at have en 2 årig huset :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder