Annonce

Annonce

Brev:

Afsted i børnehave


6. november 2009

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Afsted i børnehave

Kære Helen,

Nu er jeg igen på banen i håbet om lidt assistance i forhold til Bastian og institutioner - denne gang børnehaven.

Han startede i børnehave i juli, og der var stort set ikke nogen opstartsproblemer eller vanskeligheder. Han glædede sig meget til, at han skulle starte, og da han går i en integreret institution, var han også ovre på den nye stue på besøg, inden han startede "rigtigt".

De første måneder var problemfrie og der var absolut ingen brok, hverken herhjemme om morgenen eller nede i børnehaven. Dette har dog ændret sig den sidste måneds tid, hvor han til at starte med om morgenen begyndte at sige, at han ikke ville afsted og græd, når han skulle have tøj på. Det har nu udviklet sig til deciderede "sceancer", hvor han skiftevis græder og snøfter og skriger, at han ikke vil afsted.

Vi har lige haft en samtale med børnehavens pædagoger om, hvordan opstarten har været og deres generelle indtryk er, at han er tryg og glad for at være der - så der er tilsyneladende ikke de store problemer, når han først er "landet" dernede, og heller ikke hvis han græder, når man vinker farvel. Pædagogerne nævnte dog på mødet, at han søger voksenkontakt i udtstrakt grad og at han har meget svært ved selv at sætte leg i gang - noget vi også oplever herhjemme, hvor han helst vil have en voksen ved sin side hele tiden. Det er kun hvis andre børn decideret hiver ...


Annonce

... ham ind i en leg, at han kan lege uden voksne, eller hvis han er udenfor på en legeplads, så kan han også godt ting på egen hånd. Pædagogerne forsøger at "parre" ham med to jævnaldrende drenge på stuen og det går vist meget godt - når de altså hjælper ham på vej...

Jeg er skiftevis bekymret og irriteret over hans opførsel om morgenen og vi har meget svært ved at se, hvordan vi skal tackle det. Jeg har forsøgt at spørge ham, hvorfor han ikke vil i børnehave, og han svarer, at det vil han bare ikke... Og når pædagogerne nu siger, at han rent faktisk ikke er ked af, når han først er afleveret, har jeg svært ved at tolke, hvad der er på spil. Jeg kan dog ikke lade være med at koble det til hans ønsker om voksenkontakt og manglende lyst/evne til at sætte leg i gang selv. Måske er det bare ikke så sjovt for ham at blive udfordret på dette punkt hele tiden, som han jo givet vis gør med 3 voksne til 19 børn. Og det spændende og nye er jo ligesom også forsvundet i og med at det er blevet hverdag at gå i børnehave.

Har du nogen idéer til, hvordan vores morgener kan blive mindre konfliktfyldte. Jeg vil bare så gerne have, at det er en god ting at gå i børnehave... Og derudover skulle det jo også gerne være positivt at sætte ting i gang selv, som måske ville hjælpe lidt på det hele...?

Jeg ser frem til at høre, hvad du tænker om det jeg her har fortalt.

Mange hilsner

Anne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. august 2024 | Sovevaner | 2 år, 8 mdr.

Svær putning til nat - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg skriver vedr. vores datter som nu er 2år og 8 måneder. Hun...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


29. maj 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Motorisk sansesøgende

Kære Helen, Så er det os igen 😅 Vi har jo en dejlig dreng på 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce