Svar: På langtur
Kære Gitte
Tak for dine altid dejlige korte og præcise spørgsmål :)
Det anbefales at børn sættes i en autostol, der passer til barnets alder og størrelse. I autostolen bør barnet sidde fastspændt med ryggen til kørselsretningen og det er den absolut sikreste stilling i tilfælde af et sammenstød, fordi kraftpåvirkningen bliver fordelt over hele barnets ryg og baghoved.
Man placerer autostolen på bagsædet ved hjælp af den almindelige 3-punktssele. Den kan dog også placeres på forsædet, men kun hvis der IKKE er airbag - eller airbag'en er slået fra.
I Danmark bruger man også en boxette, som er en slags lift med indbyggede seler - det må være noget i den stil I har brugt indtil videre. Boxetten er ikke lige så sikker som autostolen, bla. fordi barnet ligger på tværs af kørselsretningen og derfor anbefaler Rådet for Større Færdselssikkerhed at man kun bruger boxette, hvis barnet af en eller anden grund ikke er i stand til at sidde i en babyautostol.
Så I forhold til Emilie og den alder hun har nu, så vil jeg anbefale jer at skifte til en rigtig autostol.
Der sker ikke spor ved at hun sidder i stolen et par timer, hvis man skal på en længere tur. Man skal naturligvis holde pauser undervejs, hvis man kører meget langt og det er en god idé at du lige en gang imellem sætter hånden ind under numsen på hende og løfter lidt, så hun ...
... får en lille smule stillingsskift. Men ellers er hun så stor nu, at hun nok skal sige til, hvis hun ikke gider sidde mere i stolen og har brug for at komme ud og få stillingsskift :)
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er lovlige.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mange nye biler har Isofixbeslag på bagsædet. Det er to små metalbøjler, der sidder skjult mellem ryglænet og sædet. Det gør det let at montere stolen rigtig og hvis ens bil har isofixbeslag, så anbefales det at man køber en Isofixstol.
Du skal vælge en stol beregnet til børn fra 9-18 kg, det svarer til at du kan bruge stolen frem mod at hun er 3-4 år. Mange forældre er bekymrede for at barnet kommer til at sidde med bøjede ben og at det vil være ubehageligt for barnet, men ifølge Rådet for Større sikkerhed, tager barnet ingen skade af at sidde med bøjede ben i en bagudvendt autostol og skal man på en lang tur, må man holde pause undervejs.
Hvis I kører om natten, må I finde en stol, som kan tippes, så hun kan ligge mere ned og bedre sove undervejs.
Jeg håber du kan bruge dette videre - fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte