Annonce

Annonce

Brev:

Sprog, adfærd og udvikling


15. november 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Sprog, adfærd og udvikling

Hej Helen

Nu har jeg søreme brug for din hjælp igen. Denne gang handler det om Malthes sprog, adfærd og udvikling. Jeg kunne vældig godt tænke mig at høre, hvad du tænker om dette ud fra nedenstående beskrivelse af Malthe.

Da Malthe var 15-16 mdr. Fik han mellemørebetændelse. Fra 18 mdr’s alderen, begyndte jeg at blive opmærksom på hans sprog. Jeg synes ikke, at han helt kunne det samme, som jævnaldrende. Da han var 20 mdr, blev vores daglejer og pædagogen også opmærksom på det, så jeg bestilte en tid hos ørelægen, hvor der desværre var lang ventetid. Da han var 22 mdr fik han lagt dræn på begge øre, da han havde rigtig meget væske på ørerne.

Både vi og vores dagplejer synes hans sprog ændrede sig for en periode men er nu gået lidt i stå. Hans ene dræn faldt ud for 3 uger siden, hvor han også havde mellemørebetændelse. Han fik sidst tjekke ørerne for 1,5 mdr siden, hvor der intet væske var. Nu tænker jeg dog at få dem tjekket igen på grund af nedenstående.

For nogen dage siden blev jeg ringet op af pædagogen i Malthes gruppe. Hun er bekymret for hans sprog, da hun stadig ikke mener, at dette er alderssvarende, hvilket jeg giver hende ret i. Jeg har selv tænk meget på det, snakket med vores dagplejer om det. Hun lægger op til, at han skal til en talepædagog, hvilket jeg jo bare synes vil være super. Han kan sige mange ord: Mor (oar), Far (aar), mad, is, hest, sut, bil, lampe (lam), hej, nej, bus, rist, ost, lys struds (duds), tog (åg) mv.

Hans udtale på mange andre ord er dog ikke godt. En elefant er Gaje og bamse lyder som Lars. Derudover taler han ikke rigtig i sætninger. Er begyndt at sige ”lys bil”, når lyset i bilen tændes og ”vi ses” men ellers ikke – så jo han er ikke med sprogligt i forhold til sin alder.

Pædagogen fortalte også, at hun var lidt bekymret for, at han ”går sine egne veje” i bl.a. legestuen, han er ikke opsøgende i forhold til de andre børn. Han er desværre den ældste hos vores dagplejer. Ud over ham er der 2 piger på 16 mdr, og en nyopstartet på 6 mdr. Afbrudt af 5 mdr. har han været den ældste hele tiden. Men når der er gæstebørn på alder med ham er han heller ikke opsøgende. Pædagogen siger det kan være hans ører, der gør det, men hun er også lidt bange for, at han ikke er aldersvarende mentalt – eller hvordan man skal sige det. Derfor vil hun gerne lave en kunnobeller test på ham. Det er jeg jo bare glad for vi er jo selvfølgelig interesseret i, at hjælpe ham så meget som muligt.

Malthe er en meget følsom og til tider stille dreng. Hvis der er børn omkring ham, der er meget udfarende og bulderbasse agtig, så trækker han sig tilbage. Men til gengæld oplever vi ham på hjemmefronten opsøgende i forhold til børn. Hans veninde, der er 3 dage ældre er også en meget stille og forsigtig pige. Malthe tager gerne hende i hånden for at gå ind og lege. Han driller hende, når de sidder og spiser ved siden af hinanden, han vil så gerne kysse hende, og når hun fniser, fniser han.

Vores nabos søn på 4, efteraber han meget. Når han cykler hen af vejen følger Malthe efter på sin motorcykel og vi ser at han tydeligt gerne vil lege med ham. Vores dagplejers yngste søn på 3, tager Malthe straks i hånden, når vi kommer om morgenen. En anden stille og forsigtig dreng på 3 hos vores gæstedagplejer er Malthe også meget glad for (han er desværre stoppet). Vores venners pige på 4 efteraber han også meget. Hun er jo mere avanceret i hendes leg, men han prøver at gøre hende efter. Så vi ser ham da være sammen med andre børn og interessere sig for andre børn.

I forhold til at være alderssvarende mentalt, prøver jeg lige at kommer med en masse eksempler på, hvordan Malthe agerer i hverdagen herhjemme. Det er nemlig sådan, at han virker noget anderledes hos vores dagplejer end hjemme. Dvs hos hende er han stille, holder sig lidt for sig selv men er glad og holder tydeligt meget af hende. Malthe er en meget glad og grinende. Han er meget kærlig og giver gerne kys og kram. Han er nysgerrig dreng og er ikke bleg for at udfordre sig selv og udforske. Han elsker at læse bøger, at tumle med farmand og at være ude for.

Han har svært ved at formulere sig, men vi er aldrig i tvivl om, hvad han gerne vil, for enten peger han, trækker os med derhen til det han vil eller prøver at sige det. Han forstår enhver anvisning – gå ud og hent en kop, luk døren, nu skal du vaske hænder, saml legetøjet op, sluk for vandet, put tøjet ind i vaskemaskinen. Han går gerne ud med tallerknen, når vi har spist, og forsøger at sig tak for ...


Annonce

... mad.

Hvis han skal have nattøj på men hellere vil lege, forstår han godt, når vi siger ”Når du har fået nattøjet på, kan du komme ind og lege bagefter”. Han tager telefonen, og lader som om, at han taler i den og efteraber, hvordan min mand og jeg gør, når vi taler i telefon. Han forstår, hvordan man driller og har det der drilske og lumske glimt i øjet, når han er på narresteger.

Når vi læser bøger, og der står ”far slukker for lyset”, peger han på lyset og siger Lys. Når vi ser et billede af en lampe, siger han lam og peger på vores lamper. Han kender mange af dyrene og ved, hvad de siger. Vi har en dyrebog, hvor der på den ene side er dyremødrene og på den anden side dyrebørnene – han ved hvem der hører til hvem. På 2 andre sider kan man se et udsnit af et dyr, og han finder det straks i hel størrelse på den anden side.

Han elsker Mette og Kaj bøgerne, som han imiterer og efteraber. Han elsker, når vi læser dem, men sidder også gerne selv, hvor han ”læser” op. For nogle måneder siden blev han interesseret i nummerplader på bilerne, peger på tal/bogstaver og forsøger at læse op.

Jeg er gravid igen, og vi har lånt nogle bøger om graviditet og babyer, dem er han meget interesseret i. Han peger på min mave, når vi spørger, hvor baby er og siger stolt ”Ja”, når vi spørger om han skal være storebror.

Vi laver tit sanglege. Han begynder også selv på dem f.eks. når han ser en edderkop, begynder han på ”lille peter edderkop”, når han ser en bjørn begynder han på ” Bjørnen sover” mv.

Vi har en noget avanceret put i hul kasse, med svære former og farver. Den har han i lang tid kunne finde ud af. Puslespil er nu også en interesse, som han koncentrere sig om at få lavet. Han er meget teknisk interesseret - har i en lang periode elsket nøgler og forsøgt at låse dørene op – skruelåget på mælken skruer han af og på – patentproppen på flasken kan han åbne og lukke mv.

Fysisk er han enormt god til at hoppe (elsker at hoppe i vandpytter), kan slå koldbøtter (med lidt hjælp), klatrer op alle steder, på stole, borde, i sofaen mv. Han løber meget og elsker at røre sig. Han er rigtig god til at kører på sin motorcykel og elsker, når han kan køre rundt i kvarteret på den. Han er også begyndt at interessere sig for, at tage tøjer af og på selv – tager selv huen, jakken og strømperne af.

Han sover stabilt om natten og til middag – dog med små udsving indimellem, men det er jo normalt. Apetitten fejler heller ikke noget.

Hos vores dagplejer er han stort set altid glad, men herhjemme kan han også sagtens være den typiske 2 årige, som vil selv, kan selv og bliver sur, når han ikke kan. Han skal nok sige til og fra og viser bestemt vilje og stædighed – kaster sig på gulvet, hvis han ikke får din vilje og hyler gerne i 10 min på gaden, når han ikke må gøre et eller andet. Sådan er han også hos bedsteforældrene.

Han har jo altid været god til at sige fra. Med tiden har han selv givet afkald på flaskerne og stoppede uden problemer da han var 13 mdr. Sutten har han smidt i forbindelse med sin sidste mellemørebetændelse, så gad han ikke den mere. Han er nu mere opmærksom på, når han tisser og siger tis. Han er så småt begyndt at sige til, når han har lavet stort. Han tager potten og siger tis og siger tisselyde, har et par gange tisset på den. – så på den front er han også begyndt at interesser sig.

Pædagogen i dagplejen har en enkelt gang set, at han bankede hovedet ned i gulvet. Det har han gjort et par gange dernede. Herhjemme kan han også godt gøre det, men vi fornemmer det er, når han er træt, det er ikke meget men indimellem, og vi kan godt få ham væk fra det. Ellers oplever vi ikke ham sidde og rokke eller på anden måde gøre skade på dig selv. Da jeg var lille sad jeg på alle 4 og rokkede frem og tilbage, når jeg var træt. Da hans farmor var lille sad hun på alle 4 og kunne godt banke hovedet ind i sengegavlen, når hun var træt. Ved ikke om det er en meget unormal adfærd.

Vi skal til et møde med vores dagplejer og pædagogen om 1 uges tid og snakke om det. Blandt andet også fordi vi herhjemme ser nogen ting, som Malthe åbenbart ikke gør dernede men også i forhold, hvad der nu skal ske med talepædagog mv.

Ved godt at det er et meget langt brev, men det er for at få så meget som muligt med, så du nogenlunde kan give din mening i forhold til Malthe adfærd og udvikling. Det er noget, der har fyldt mine tanker de sidste dage og gjort mig ked af det og bekymret, så jeg ser meget frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Maria

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce