Svar: Vægt - 3 mdr.
Kære Marianne
Jeg kan se i livets bog, at dine børn ligger lavt på kurven og det er i princippet helt okay. Det betyder ikke noget om man ligger nederst, i midten eller øverst på en kurve, - det der er vigtigt er at barnet følger sin egen kurve. Og når man er født før tid, så vil man normalt ligge i den lave ende :)
Men, jeg kan også se at dine børns udgangspunkt har været højere end der hvor de ligger nu. Der har altså været et dyk, de er faldet ned i kurverne. Det sker en gang imellem og I har jo også taget konsekvensen heraf ved netop at tilbyde børnene ekstra supplement på flaske. Det er en god beslutning, det er den rigtige beslutning og det er meget fint at du nu har valgt at give flaske fast 3 gange dagligt. Netop fordi det sikrer at dine børn holder deres kurve og tager på som de skal.
Du kan ikke sammenligne med jævnaldrene børn, for dine børn er naturligt lidt mindre end gennemsnittet - både fordi de er to, men også fordi de er født for tidligt. Det du skal se på er hvordan dine børn trives og hvordan de vokser og udvikler sig. Hvis dine børn virker mætte, ...
... sover godt, smiler, pludrer, bruger sig selv både fysisk og mentalt og virker til at have det godt og have overskud til at møde verden - så får de hvad de har behov for. Men virker de meget vågne, grædende, urolige, sløve, irritable, sover dårligt osv. så må man medtænke om de har brug for mere mad.
Sådan har du tænkt og du har handlet og det er super. Du oplever at de 3 flasker dagligt gør en stor forskel, de sover bedre nu og du har helt klart fornemmelsen af at de har været sultne. Godt valg at give dem flaske.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og du må blive ved med at mærke efter og fornemme, hvordan de trives bedst. Jeg er ikke urolig ud fra det du fortæller, for jeg får en helt klar fornemmelse af at du læser deres signaler og lytter til deres behov. Det ser ud som om at vægten vil stige igen, hvis I fortsætter som nu. De skal også lige have tid til at optage den ekstra næring de nu bliver tilført og det kan godt tage et par uger inden du kan se nogen virkning på dette :)
Så tro på at du godt kan vurdere dine børns behov, stol på din fornemmelse og ro på lige nu.
Fortsat held og lykke med dem:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.