Brev:
Urolig søvn - 1 mdr.
Kære Helen
Jeg skriver til dig, da vi her på det sidste har set en tendens til at vores snart 6 uger gamle søn sover meget uroligt, dvs. at han ligger og knirker voldsomt, vrider sig og rykker med benene i sit svøb. Ofte går vi ind for at tjekke ham, da det lyder som om han er i gang med at vågne, men han ligger med lukkede øjne. Efter at have observeret ham i nogle minutter (op til 10 min.), går vi i seng igen, dette mønster kan sagtens gentages flere gang i løbet af natten.
Han var til fem ugers tjek i torsdags og lægen kunne måle at han havde taget 1900 gr. på i vægt og var vokset 6 cm. Dvs. Han vejer nu 5100 gr. Og måler 59 cm. Han vokser og udvikler sig som han skal iflg. lægen og er med lægens ord en dejlig lille dreng, med god kontakt. Han er også rimelig nem at ha’ med ude, så vi tænker at han er forholdsvis god til nye inputs. Min kæreste ammer ham (i starten havde vi behov for supplement, men det er i alt kun blevet til 1200 ml sammenlagt de første 3-4 uger)
Han blev lagt i stuen efter to uger, da jeg ikke kunne sove pga. af hans urolige søvn. Nu når han bliver lagt kan han sove 30 min. til en time i nogenlunde ro, men derefter, starter den meget urolige søvn, der godt kan lyde som om han er i færd med at vågne. Vi vil ikke vække ham, da han jo tilsyneladende sover (og i forvejen ikke sover mere end to til to en halv time pr. gang), men er i tvivl om dette er det rigtige. Hvis vi skal tage ham op, når knirkeriet begynder får han ikke mere end 30 min. til en time pr lur.
Vi har prøvet forskellige ting af, siden han blev født (sikkert for mange), han kunne ikke lide liften den første uge så den blev skiftet ud med en vugge, ved siden af vores seng (hvor han dengang blev ammet om natten – nu foregår det i en stol i stuen). Vuggen røg siden hen ind i stuen, da jeg ikke fik meget søvn pga. ’knirkeriet’ (vi kan selvfølgelig stadig høre ham). Denne vugge skulle rokkes frem og tilbage mere og mere for at få ham til at sove; når vi stoppede vågnede han.
Vi købte en vuggeslynge i tirsdags som vi installerede i stuen og som han tog til sig og sov pragtfuld hele tirsdagen. Onsdag blev den ellers altid gode søvn om natten til en meget urolig søvn, og vi tænkte at dette måske skyldtes slyngevuggen, men gav det et par dage mere, den blev skiftet ud med den gamle vugge i går lørdag, men er nu tilbage i slyngen, da det her søndag aften har været umulig at få ham til at falde til ro, dette virker indtil videre.
Han er ikke den bedste sover, og har brug for hjælp til at falde i søvn. Den urolige søvn har han ...
... haft en gang i mellem, men nu har det stået på siden onsdag. Vi svøber ham og dette hjælper. Og fredag nat tænkte jeg at lydene skyldtes et for løst svøb, så jeg omsvøbte ham, dette hjalp i en time hvor der var nogenlunde ro. Efter amning, svøbte jeg ham stramt igen, dette hjalp ikke, og knirke lydene startede kort efter ’søvnen’ var indtruffet, svøbet så stramt ud.
Kan det være en kraftig REM søvn, jeg synes ikke hans øjenlåg har heftige bevægelser og det lyder heller ikke som ’drømmelyde’? Eller er det fordi han vokser?
Fordøjer han (han bliver jo lagt kort tid efter amning om natten)? Vi tolker det som irritation, men håber ikke det er tilfældet.
Det er meget frustrende da, vi ikke kan høre om han er i gang med at vågne eller det er søvn. Hvilket har bevirket at min kæreste kiggede ind til ham hvor han lå vågen, til begge vores overraskelse (han græd ikke, men knirkede). Dette synes vi ikke er rart, da barnet jo skal tages op når det klager, vi kan bare ikke skelne mellem klageriet eller hans urolige søvn.
Knirkeriet kan strække sig over længere perioder med nogle minutters pause, måske helt op til en time. Altså knirker i 30 sek. Holder pause fra 1-7 min. og knirker så igen. Vi har selvfølgelig læst om de forskellige søvnfaser, men REM søvnen burde vel ikke vare så længe. Han græder selvfølgelig ikke, men det lyder nogle gange som skridtet før den store gråd. Turene i barnevognen (som vi har et par gange om dagen) foregår uden denne knirkende søvn og virker som en dyb søvn.
Vi er lidt bange for at indføre dårlige vaner, vi ville med glæde vugge ham hele dagen hvis han kunne sove uden den bevægelse om aften. Vi er godt klar over at vi sikker har gjort for mange ting, men han virker ikke påvirket af det, da han tager imod de nye tiltag vi nu har gjort de sidste 5-6 uger, uden problemer – problemerne opstår først når han har ’luret’ den nye situation eller de er blevet en vane. Hvilket gør det svært at bevare en vane. Dvs. vi gør de samme ting inden søvnen om aftenen. Amning, skiftning og derefter tøjet af for at blive svøbt, mens der synges den samme sang, og så forsøger vi at berolige ham til søvnen på den samme måde. Altså give ham en tydelighed omkring det at han skal sove.
Vores bekymringer lige pt. er ikke at få ham til at falde til ro, men hvordan han bevarer denne ro, så han får en ordentlig søvn. Han virkede i morges glad og vi havde en god kontakt. Vores spørgsmål er altså; hvordan skal vi forholde os til denne meget urolige søvn, hvad kan det skyldes?
De bedste hilsener.
De trætte forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.