Svar: Fars pige / mors pige

---

Kære Elisabeth

Kærlighed er jo noget sjovt noget, for man kan elske på mange måder. Du elsker jo ikke dine forældre på samme måde som du elsker din mand, du elsker dine søskende på en tredie måde, du elsker måske også dine børn forskelligt (det vil du måske opleve, når du nu får to) og du elsker sandsynligvis også din mand på en anden måde end du elsker dine børn ...

Sådan tror jeg også det er for børnene - de elsker ikke nødvendigvis den ene forældre mere end den anden, men de elsker os lidt forskelligt fordi vi giver dem noget forskelligt og det tror jeg er en stor styrke. Der er jo netop fordele ved at vi er forskellige som kvinde og mand, mor og far. Vi giver vores børn noget forskelligt og den forskellighed har de naturligt brug for, når de vokser op.

Det er essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet vil normalt have især to primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Men børn har også sekundære tilknytningspersoner, som de naturligt vil bruge, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er der. Barnet er altså tilknyttet disse på en anden måde end sine forældre, barnet vil måske endda elske sine bedsteforældre højt, fordi de er meget knyttet og bruger meget tid sammen - men det vil stadig være på en anden måde end måden barnet elsker mor og far på ...

Når et lille barn bliver født, så vil det og forældrene naturligt begynde at knytte sig til hinanden. Forældrene knytter sig - især mor - allerede i graviditeten og barnet vil naturligt føle ro hos mor, fordi det kender mors vejrtrækning, stemme osv. inden fra maven. Når barnet bliver født, så udvikles denne tilknytning og man lærer hinanden bedre og bedre at kende.

De første tegn på at dit barn er i færd med at knytte sig til dig er, at hun følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, hun smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster hende, når hun bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på dit skød tør hun observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende. Siddende hos dig kan hun således være lidt mere modig.

Når I er et fremmed sted, så vil hun sandsynligvis derfor begynde med at studere stedet fra dit skød, men stille og roligt vil hun turde undersøge omgivelserne, samtidig med at hun hele tiden holder øje med hvor du er, så hun kan søge tilflugt hos dig, hvis det ...

---

---

... hele bliver lidt for overvældende.

Netop i den alder, hvor børn begynder at kravle, begynder de også at udvise lidt mere selvstændighed. De begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Fra at din datter har siddet på dit skød, begynder hun at sidde på gulvet ved dine fødder og hun bevæger sig længere og længere væk. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden.

Det er her man som forældre ofte oplever separationsfasen rigtigt. Man kan godt allerede hos børn i 4 måneders alderen opleve barnet have en afstandstagen mod fremmede, men i den alder hvor børn begynder at kravle, virker det pludseligt meget tydeligt. Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.

Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre - hun græder når du går fra hende, også selvom det kun er ind i et tilstødende lokale og hun viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når hun ser dig igen.

---

---

---

Man ser ofte i denne alder også at barnet søger mor og far forskelligt. Dette forstærkes ofte i løbet af det næste år, hvor barnet naturligt bevæger sig mere og mere ud i verden, adskiller sig mere og mere fra mor og far for ofte større og større rolle. Det er sund og godt og helt naturligt at det er mor der er mest på i den periode, hvor barnet drikker mælk (= amning) og far får mere plads når denne periode er overstået.

AT jeres datter lige nu søger far ekstra meget hænger sandsynligvis sammen med at du er gravid (stort tillykke med det) - hun mærker jo forandringen, du kan ikke løfte hende op og bære hende rundt som før, der er ikke samme plads til at putte på dit skød, du beder hende måske vente lidt osv. Selvom du føler at du er som du plejer, så er tingene ikke som de plejer og det mærker hun og det er fint at hun derfor søger far. Det er rigtig fint at de to finder ro sammen og får lidt 'far-datter-tid' - det nyder de begge to meget. Din datter oplever jo et eller andet sted at mor ikke kan tages for givet og derfor er det super godt at hun bruger sin anden primære omsorgsperson.

Det vil på sigt også spille ind at du er kvinde og har en datter - hun vil i perioder spejle sig i dig, fordi I er samme køn og det vil være noget hun taler om "jeg er en pige, mor er en pige, far er en dreng". Men netop det at far har et andet køn er jo også spændende og derfor vil hun i andre perioder være meget fascineret af ham og hans verden ... Der kommer på den måde også en "giftes med farmand alder" :)

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker videre. Rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel - jeg glæder mig til at høre hvad det bliver for en lille en :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---