Annonce

Annonce

Svar: Tyggerefleks og mundmotorik


7. december 2009

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Elisabeth

Man bliver altid frygtelig forskrækket, når man oplever ens barn får noget mad galt i halsen og den skræk kan godt gøre at man næsten ikke tør forsøge igen ... der er dog ikke nogen vej uden om, for øvelse gør mester.

Man kan gøre det på to måder. Man kan forsøge at mose kartofler og grøntsager med kød og fisk med en gaffel i stedet for at blende det. Så barnet på den måde lærer at spise grovere mad med mere bid i. Det virker for nogen og fungerer bare rigtig godt. Men for mange børn er det mit indtryk at det virker forvirrende. De er vant til at spise med ske og forventer at det der kommer med skeen bare kan synkes. Når der så pludselig er bid i skemaden, så får de det galt i halsen.

Derfor kan man gøre det på den anden måde, som handler om at man i starten fortsat blender / findeler mosen som barnet er vant til men så ved siden af giver mad i stykker. Mosen gives med ske som barnet forventer og derfor synker, men maden i stykker gives på en gaffel eller med fingrene og i starten kan det være en god idé at give barnet hapserne i munden med dine fingre.

Når din datter har 6 tænder og nyder at gumle på frugt, brød osv. som du har forsøgt med, så kan hun ganske givet godt tygge. Det er dog en god idé at du forsøger at putte hapserne ind i siden af munden på hende, så hun med det samme tygger sammen. Hvis hapsen kommer ind forrest i munden, så er det sværere for hende at få tygget sammen om den og hun risikere mere at synke et for stort stykke.

Det lille stykke bondebrød med smør skal derfor ikke gives i hånden så hun nulrer det i stykker men skal gives ind i siden af munden. Det samme kan I prøve med små bidder af indmaden af en frikadelle, et stykke af en godt kogt pastaskrue og lignende. Altså bløde fødevarer som let kan tygges og i en størrelse som ikke kan sætte sig fast i halsen, men kan skyldes ned med lidt vand, hvis det kniber lidt :)

Hvordan du laver rugbrødsbjælker kan du se i ...


Annonce

... babykøkkenet her på siden, det giver lidt idé om typen af brød og størrelsen af bjælkerne.

Din datter er kun lige knap 8 måneder, så det skal nok komme og det er fint at du fortsat giver hende mad i hånden. Som du skriver lærer hun jo også af at føle på maden og i hvert fald er det vigtigt at hun forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart :) Det fleste børn begynder først i 8-9 månedersalderen at kunne spise små hapsere og tygge sig bedre igennem maden, så der er lidt tid at løbe på endnu :)

Sødmælk synes jeg ikke du behøver give hende, da det faktisk godt kan virke lidt forstoppende på nogen. Det er fint at bruge det i maden, da det gør at I kan spise det samme, men af kop bør hun få vand.

Amningerne skal jo stille og roligt sættes ned og i første omgang er det amningen inden formiddagslur der ryger. Så hun altså nu ammes tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Herefter skærer du så ned til 3 amninger dagligt - ofte aften, sen aften og tidlig morgen og det er således amningerne om dagen der forsvinder først.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I 10 måneders alderen vil 2 amninger ofte være nok - eller to flasker, anbefalingerne er det samme. De svarer til ca 400ml i alt.

Når man ammer så ved man jo aldrig helt hvor meget mælk barnet får og der er også forskel på mælkemængden alt efter om det er morgen, dag eller aften man ammer. Men 3-4 amninger vil normalt give din datter ca 600ml mælk og mere behøver hun ikke / bør hun ikke få i 8-9 måneders alderen. Netop for at give plads til anden mad.

Hendes væskebehov er dog stort, så vand skal hun have til hvert måltid også gerne ind imellem måltiderne. Hendes væskebehov ligger på mellem 100-150ml x kg i døgnet. Det betyder at hvis hun vejer 8 kg, så skal hun altså som minimum have 800ml og meget gerne op til 1200ml i døgnet (hvoraf halvdelen altså er mælk og resten vand og den væske der indgår i maden).

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce