Svar: Kostplan - jeg har forsøgt at skære ned på flaske indtaget
Kære Lillepigens mor
Min umiddelbare tanke når jeg ser planen for dagen er at din datters tilbud om flasker formiddag og middag, naturligt vil påvirke hendes lyst til og indtag af mere rigtig mad. Jeg synes derfor at formiddagsflasken bør fjernes.
Du skriver at du laver havregrøden på modermælk, du kunne jo overveje om du skulle lave den på mme i stedet ... Malker du ud eller hvad gør du? Derudover kan du tilbyde hende lidt mme af en kop til maden, for på den måde at få lidt ekstra mme i hende og få jernbehovet dækket. En flaske inden middagslur kan også godt forsvares, da den ligger efter hun har spist både formiddagsmåltid og frokost, så den påvirker ikke hendes madindtag på samme måde, som den om formiddagen gør.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen Kl. 7: Havregrød lavet på mælk (modermælk, mme eller evt. sødmælk), vand af kop
Tidlig formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, mme af kop.
Puttes til formiddagslur - det er en fordel at give mme af kop og forsøge at undvære flasken, så hun også lærer at sove uden afhængighed af flasken.
Frokost Kl. 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, kogt pasta, rester fra aftensmaden - frikadeller, kogte grøntsager, måske lidt rejer eller lignende. Hvis hun har brug for supplement af skemad bør det være grøntsagsmos, vand af kop.
Kl. 13.30: Yoghurt med rugbrødssmulder og frugt, eller evt. en flaske inden hun skal sove, for at sikre hende mme (jern) nok.
Puttes til middagslur
Eftermiddag kl. 16: Frugtmos eller frugt i hånden, ½ bolle med lidt smør, ost, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, maden tager udgangspunkt i ...
... jeres mad. Ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Det er fint hvis der er noget som er moset og noget i stykker. Kartofler kan f.eks. moses med lidt sovs og frikadeller gives i stykker. Retter med hakket kød og sovs er ofte et hit hos børn - pasta med kødsovs, frikadeller, farsbrød, boller i karry, lasagne eller retter med mild fisk f.eks. rødspætter eller laks serveret med lidt tomatsovs, parmesan eller lignende kan mange børn godt lide. Også julemaden vi snart skal have er ofte et hit - gammeldagsmad der smager af noget :) Vand eller mælk (mme eller sødmælk) af kop.
Flaske med mme og puttes til natten og sover som nu til næste morgen tidlig.
Det er stadig helt okay at supplere hende med lidt skemad for at være sikker på at hun er mæt nok, men det kan som sagt være en god idé at supplere frokosten med grøntsagsmos for at give mere variation. Yoghurt er fint som mellemmåltid og grød kan gives om morgenen eller som en godnatgrød inden putning.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Boller er gode som mellemmåltid og havregrynsboller er gode, de indeholder både jern, fibre osv. Se i babykøkkenet her på siden, hvordan du bager dem :) Dem må hun kunne lide ..:)
Børn i din datters alder er ofte lidt selektive og lukker munden for skeen, hvilket ofte handler om at de gerne vil spise selv. Det er vigtigt, at holde fokus på at det stadig skal være hyggeligt og forbindes med noget rart at spise og mere end hvad hun lige præcis spiser. Og så skal du holde fast i at du jo har en pige som trives, har gode elastikker og som umiddelbart ikke lyder til at mangle noget :)
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...