Annonce

Annonce

Svar: Søvn, amning, mad, uro


7. december 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære trætte forældre

Dejligt at I kan bruge min plan for dagen, det lyder også som om at jeres datter spiser rigtig godt og er kommet godt igang med skemaden. Fortsæt amningen om dagen lidt endnu, så hun fyldes godt op der og ikke behøver søge brystet unødigt om natten.

Hendes mælkebehov er forsat stort og får hun ikke mælk = væske nok i løbet af dagen, så vil hun naturligt søge det om natten. Det er også fortsat helt relevant at hun får mælk aften, sen aften og tidlig morgen og at sove igennem i denne alder, betyder at kunne sove mellem 5-7 timer uden mælk. Det vil sige fra ca midnat til næste morgen tidlig. Der er altså ikke tale om at du skal give din datter en kold tyrker, lade far tage over og helt nægte hende mælk, hun skal stadig ammes og det er vigtigt! Men amningen midt nat skal du til at springe over og det kan du gøre på flere måder.

Det mest humane er at du tilbyder hende brystet som hun jo er vant til og søger, men at du så lader hende die kortvarigt og herefter trækker brystet ud af munden på hende. Hun får altså roen og nærheden, men fylder sig ikke med mælk.

Stille og roligt skal du så nøjes med at tage hende over til dig, ikke amme hende, men bare putte hende lidt, så hun stadig får din nærhed, mærker dig, du kærtegner hende som du plejer, holder hænderne på hendes krop, vugger hende lidt imens hun ligger ved siden af dig osv. så hun falder til ro med dette og uden brystet og stille og roligt skal du så gøre de samme ting imens hun bliver i sin seng.

Det er super! at hun sover i egen seng i forlængelse af jeres, det skal hun blive ved lidt endnu og du kan så berolige hende ved at give hende en hånd og kærtegne hende som du har gjort også imens du ammede hende. Du fjerner altså ikke bryst og dermed al tryghed på en gang, du fjerner brystet og sætter noget andet i stedet og på sigt jo også noget som far kan gøre - han kan sagtens putte med hende, holde hende i hånden, hjælpe hende med stillingskift osv. ligesåvel som du.

Det er helt perfekt at amme hende og putte hende i seng halvsovende. Hun skal ikke være spilvågen, men puttes lige der, hvor hun misser med øjnene og lige når at registrere at du lægger hende i sengen og at det er der hun falder i søvn og ikke i din favn. Det er super!

Når far er alene med hende på han lægge sig med hende eller gå med hende i armene og lade hende putte sig ind i hans favn. Så hun får nærheden og varmen som ved brystet. Hun må få lidt mælk - f.eks. af en flaske eller han kan sprøjte lidt ind i munden på hende med en lille ...


Annonce

... engangssprøjte, så hun får lidt af det hun kender og derfor falder til ro. Måske skal hun puttes i barnevognen og trilles i søvn - sådan er det når mor er ude og far skal klare det hele, det kan godt ændre lidt på rutinerne og det er okay.

I takt med at hun bliver ældre skal hun nok lære at sove uden brystet og faktisk vil det være rigtig fint at du nu, hvor hun er 7 måneder begynder at springe amningen om formiddagen over, så hun lærer at blive puttet en gang dagligt uden at få bryst. I stedet skal hun så have en klud eller kærtegnes på en bestemt måde, puttes i sin barnevogn osv. og lulles til ro. Og stille og roligt vil hun så lærer at sove uden brystet. Amningen om eftermiddagen er den næste der forsvinder og på den måde vil hun lære at lade sig trøste og finde ro på nye måder og når det fungere om dagen, så fungerer det også bedre om natten :)

Med hensyn til mad i hånden, så må du blive ved med at prøve. Noget glider jo til munden med det samme, andet fanger hende bare ikke - men øvelse gør mester. Er det rugbrødsbjælker du har lavet til hende? ellers så se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem. Du kan evt. komme en lille smule smør eller frugtmos på rugbrødsbjælkens spids, så er den måske lidt mere interessant for hende at gumle på :)

Giv hende en agurkering på tommelfingeren. Skær en skive agurk på 1-1½ cm tykkelse og lav et hul i midten og sæt ringen på hendes finger. Det gør at hun let kan holde fast i den og så vender hun sig måske til at have 'det lidt fugtige' i hånden og vil måske synes det er okay - et forsøg værd :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hendes uro og søgen mod dig handler om alder og udvikling som du også er inde på. Børn vil naturligt i perioder være mere 'morsyge' og klyngende og det er helt okay. Det er vigtigt at du anerkender hendes behov for ekstra tryghed lige nu og prøver at være der så meget for hende som muligt. Lad hende sidde på dit skød og observere verden derfra, lad hende lige lære folk at kende inden de får lov til at tage hende i deres favn osv.

Jeg plejer at sige at man skal se det lidt som at mor-depotet skal fyldes lidt ekstra op, så hun har noget at tære af, når mor er ude af syne. Begyndende separationsangst og også motorisk uro kan sagtens være årsag til at hun vågner om natten ... her hjælper kun tiden, - hvis det er nogen trøst :)

Med hensyn til bøger om børn og søvn, så kan I se i min bogguide. Ellers kan jeg fortælle at min egen bog om børn og søvn udkommer i marts 2010 - jeg er godt igang! :)

Rigtig meget held og lykke.

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce