Svar: Cerebral parese
Kære Tina
Det gør mig oprigtigt ondt at høre, at jeres lille dejlige dreng har fået konstateret en cerebral parese.
Man kan have forskellige grader af lammelser og derfor opdager man ikke altid at barnet har problemer før omkring 1 års alderen. Det er jo først rigtigt i den alder, hvor barnet skal begynde at kravle, rejse sig og gå rundt, at man opdager at det pludselig kan være svært for barnet og derfor bliver opmærksomme på om det kan skyldes f.eks. cerebral parese.
Det er helt normalt at man som forældre bliver dybt ulykkelige, når man får en sådan melding. En masse tanker flyver igennem hovede og det er klart at I bliver både bange, forskrækket og rigtigt kede af det.
En af de helt store bekymringer er naturligvis - har han taget skade mentalt? Og det er netop uvisheden der ofte er det værste. Det er lettere at forholde sig til de fysiske, til træning, øvelser osv. men hvad med det man ikke kan se ... Det er tankerne om fremtiden, hvordan det vil gå ham i årene frem, hvordan han vil vokse op, hvad liv han vil få osv. der fylder og det er helt naturligt og klart - der er jo ingen tvivl om at I jo ønsker det bedste for ham og ønsker ham et langt og lykkeligt liv - og hvad sker der nu, hvad vil fremtiden bringe ...
Der er ingen der kan svare 100 pct på det spørgsmål og alt efter hvem du spørger så vil alle sandsynligvis kunne sige noget forskelligt. Det er kun fremtiden der kan vise, hvad fremtiden bringer. Det vil sandsynligvis kunne give lidt ro at få en scanning af hans hoved og I kan godt tale med lægerne om denne mulighed.
Der er også altid sådan, når man får en diagnose på sit barn, at man tænker "Har der været nogle tegn?", "Kunne vi have gjort noget andet end vi gjorde?" osv. og det er rigtigt at når man ser tilbage på det år der er gået, så vil man måske godt kunne sige at et rodet søvnmønster, en ...
... manglende madlyst, en mindre vægtøgning osv. måske kunne være tegn på det ene eller det andet - men faktum er at ingen af de ting du nævner behøver være tegn på noget som helst - stort set alle børn vil på et tidspunkt i løbet af det første år have søvnproblemer, ligesom de fleste børn også har perioder hvor de ikke spiser så meget og ikke tager så meget på ... Du kan derfor ikke på nuværende tidspunkt se tilbage og begynde at tolke som afvigelser og der er ingen grund til at du nu går og slår dig selv i hovedet med "kunne vi have gjort noget, skulle vi have set ..." - det kan ingen af jer bruge til noget :)
Det du kan gøre nu er naturligvis at vente på en nærmere udredning og tale med en læge, som kan vejlede og rådgive jer bedst muligt - fordi det er ligepræcis deres speciale. Derudover vil det være rigtig godt at I bliver henvist til en børnefysioterapeut, som kan hjælpe jer med nogle øvelser og vise jer, hvordan I støtter jeres dreng bedst muligt.
Måske er der ansat en børnefysioterapeut i kommunen hvor du bor, ellers vil de fra sygehusets side henvise jer videre. Du kan kontakte din sundhedsplejerske og hun vil kunne fortælle dig om der er en fysioterapeut i kommunen, som du kan henvende dig til.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må tro på det folk omkring jer siger, når de ser jeres lille dreng, at han er glad, smilende og især at børnelægen har sagt, at de umiddelbart nok vil kunne trænes ret godt op. Du er nødt til at se på det positive og tro på at det nok skal gå :)
Og så skal I naturligvis græde de tårer der skal grædes og det er okay at have dage, hvor alt bare virker sort og enormt uretfærdigt ... Det skal der også være plads til og det er helt okay. Du er også nødt til at græde for at finde overskud til at komme videre :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, pas nu rigtig godt på hinanden og ha en rigtig god jul!
Stort knus herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.