Brev:
Diverse spørgsmål om kost
Hej Helen!
Jeg har lige nogle forskellige spørgsmål, men for din skyld skriver jeg dem med numre, så det forhåbentlig er mere overskueligt for dig.
Jeg har spurgt til kost før men synes virkelig at det er en jungel og jeg er meget bange for ikke at gøre det godt nok eller gøre det forkert. Lidt paradoksalt er jeg normalt en der ikke tvivler på mig selv men når det handler om min lille guldklump er jeg totalt på glatis!!
Lidt baggrund:
Min datter er snart 6 mdr. her den 15/12. Hun får grød til middag af enten ris, hirse eller majs mel med lidt frugtmos ovenpå lavet af ca. 1/2 dl mel. Til aften får hun kartoffelmos gerne med 2 forskellige grøntsager her får hun 100 g. kartoffelmos og i alt 50 g. grøntsager. Hun spiser med største velbehag ikke altid det hele men det har jeg heller ikke en forventning om.
Hun lider dog af meget hård mave, men min sundhedsplejeske siger ikke noget om at jeg skal stoppe med hverken grød eller kartoffelmos for at få hendes mave på rette køl igen. Jeg giver hende ca. 4 ml medilax 2 gange dagligt, men synes ikke det hjælper. Hun virker ikke synderligt generet af den hårde mave andet når hun trykker og det er meget forskelligt hvor tit hun har afføring. Hun kan dog godt give sig lidt når hun får bryst som om hun er stoppet til.
Jeg tænkte her for ca 1 uge siden at jeg måske gav hende for meget mad idet at hun fik bryst når hun havde fået grød til middag og inden hun skulle ud og sove til middag og så fik hun lige efter at hun havde fået kartoffelmos om aften. Så jeg skippede de 3 ammninger og synes faktisk der er kommet mere ro på hende også i forhold til søvn om natten. Hun er dog også blevet lagt ind på sit eget værelse nu. Hvilket både er rart for os og hende. Hun virkertil at sove meget bedre.
Plan for dagen
ca. kl 6.00 vågner, skiftes og ammes
ca. 8.30 ammes og bliver lagt til formiddag
ca. kl 11.00 vågner, skiftes og får grød
ca. kl. 13.00 bliver lagt til middag
ca. kl 15.30 vågner, skiftes, ammes
ca. kl. 17.30 kartoffelmos m. grøntsager
ca. kl. 19.30 skiftes, ammes og bliver lagt til natten
ca. kl. 23 vågner og ammes
(ca. kl. 4.00 vågner og ammes) nogen gange vågner hun kl. 5.00 og vil ikke sove mere)
Så jeg synes at vi nogenlunde har en form for rytme.
Det var baggrundsinformationen.
Jeg regner med at starte op på kød her lidt efter hun er blevet 6 mdr.
Sp. 1) Skal jeg holde igen med kartoffelmos og grød nu når hun har hård mave?
Og kan det evt. være pga. af blomkålen jeg putter i hendes kartoffelmos der giver problemer med maven?
Sp. 2) Skal hendes mave først være i orden og hendes afføring normal (som en lind havregrød) før jeg starter op på kød?
Sp. 3) Mht. mad juleaften skal jeg høre om man må give hende ...
... lidt and der er blendet i hendes kartoffelmos?
Sp. 4) Mht. postionsstørrelse skal man blive ved med at kører med ca.en 1/2 dl. mel til deres grød?
Sp. 5) Skal hun have grød på samme måde som jeg giver hende nu til frokost altså af ris, majs eller hirse eller skal hun begynde at have noget mere groft grød til frokost?
Sp. 6) Jeg havde tænkt at jeg ville give hende grød til frokost frem til hun kan begynde at tygge små rugbrødsstykker og så give hende det til frokost (ved en 8 mdr.) er det ok eller skal hun have noget andet?
Sp. 7) Hvornår skal man begynde at introducere noget mad der ikke er så blendet?
Sp. 8) Jeg regner med at starte op på at give hende havregrød eller øllebrød til morgenmad når hun er omkring 6 1/2 mdr. Men skal jeg først vente til afføringen er som den skal være?
Sp. 9) I de bøger man kan læse står der tit et foreslag til madplan og de skriver at man skal give dem mad om formiddagen og om eftermiddagen. F.eks. bolle med ost eller grød. Det synes jeg er mange store måltider hun så skal spise på en dag. Jeg spiser selv små mellemmåltider med frugt og grønt og havde egentlig tænkt mig at hun også skulle det. Men får hun så for lidt mad??
Kan du give mig et foreslag til en madplan?
Jeg havde selv tænkt følgende:
Morgen: havregrød eller øllebrød (hvad kan ellers tilbydes?)
Formiddag: grøntsager af forskellig slags, rugbrødsstave eller riskiks
Middag: rugbrød med pålæg, lidt grøntsager og lidt frugt
Eftermiddag: frugt, riskiks eller rugbrødsstave
Aften: Kartoffelmos med grøntsager og kød
Sp. 10) Nu når hun ikke skal ammes mere eller bare bliver ammet mindre er jeg nervøs for om hun får det mælk hun skal have idet at jeg har læst at hun skal have max 3/4 liter på en dag. Hvordan får man lige sneget så meget mælk og mælkeprodukter ind i hendes dag?
Er det en ide at give hende en kop modemælkserstatning inden hun skal sove (altså når jeg slutter med at amme) og hvor meget?
Sp. 11) Kender du en økologisk mild ost til børn som jeg kan lave ostestænger af til hende ? Jeg nægter simpelthen at give hende ostehaps fra lillebror?
Sp. 12) I alle de opskrifter på grød og kartoffelmos står der at man skal bruge 1/2 dl. modemælk/mme/sødmælk er det altid 1/2 dl. og så bruger man vand til at ændre konsistensen eller hvordan?
Sp. 13) Kan jeg godt lave hendes mad på sødmælk fra når hun er 6 mdr. dvs. at hun får ca. 1 dl. sødmælk om dagen?
Jeg ved godt det er mange spørgsmål men synes det er langt nemmere at stille dig dem end min egen sundhedsplejeske,- det virker ikke som om de har så meget tid eller også synes hun bare det er nogle tåbelige spørgsmål jeg har ;0)
På forhånd tak for dit svar,- jeg glæder mig meget til at læse det
Den forvirrede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.