Svar: Udvikling?
Hej med dig
Dejligt at I har fået hjælp til at få afklaret, hvorfor jeres datter var så ked af det - men frustrerende at hverken egen læge eller børneafdeling kunne afdække dette ...
Der er nok ingen tvivl om at jeres datter har brugt mange kræfter på at græde de første måneder og at det måske har gjort at hun (og måske I) ikke har haft det store overskud til motoriske udfordringer i løbet af dagen. Men nu hvor der er mere ro på, så vil det være rigtig godt at arbejde mere bevidst med dette.
I en alder af fire måneder skal jeres datter ligge på maven så længe som muligt og du skal gøre det til en vane altid at lægge hende fra dig på maven, når hun er vågen. Hver gang du lægger hende på gulvet, sidder med hende på skødet, går med hende på armen osv. så starter hun med at være på maven. Jo mere du kan gøre det, jo bedre bliver hun til det.
Det er fra maveliggende stilling at hun skal begynde at trille, derefter krybe og tilsidst kravle. Det er også i maveliggende stilling at hun får styrket sin nakke og sin ryg, så hun omkring 6 måneders alderen er stærk nok til at kunne sidde i en høj stol.
Det er godt at danse med hende, svinge hende, vugge hende osv. Jo mere bevægelse jo bedre er det. Se evt. bogen "Leg med din baby" af Mette Vainer Wegloop, udgivet på Politikens Forlag.
Du skal sørge for at holde hende aktiv, snakke med hende, lade hende studere og mærke verden, hjælpe hende med at bruge sig selv fysisk. Hun skal blive fysisk og mentalt træt, også for at kunne sove godt og sove længere lure om dagen og hvor du tidligere har brug meget tid på at skærme hende og svøbe hende og hjælpe hende til ro, fordi hun har grædt meget, så skal du nu fokusere på at hun godt må bruge sig selv mere aktivt og at hun nu ikke længere er et spædbarn men en lille baby :)
Det vil være rigtig godt, hvis du kunne lege bevægelege med hende. Bevægelege i denne alder kan være:
- Cykelbevægelser, hvor hun selv er med til at cykle med sine ben imens man støtter om underbenene
- At gribe omkring hendes hænder og håndled og lade hende selv trække sig op fra rygleje
- At støtte om hendes lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe hende med at dreje underkroppen fra side til side
- At forsøge at få hende til at dreje om på siden, ved at vise ...
... hende noget interessant legetøj. Her ligger hun på maven og du hjælper hende med at se op og bagud efter legetøj, hvorved hun får overbalance og begynder at trille
- At hjælpe hende med at få øje på sine egne tæer, når hun ligger på ryggen, du kan købe rangle sokker til fødderne. Når hun først har lært at få fat i sine tæer, vil hun begynde at trille fra ryg til mave.
Med den alder hun har nu, vil hun ganske givet også synes det er sjovt at studere dine hænder og fingre. Derfor kan du nu begynde at synge nogle af de gamle sange med fagter til. Det kan være Lille Peter Edderkop, Hjulene på bussen, Langt ude i Skoven osv. Der findes mange. Syng for hende og brug dine hænder foran hendes ansigt, så vil du se hvordan hun studerer og prøver at følge med og måske hun snart vil forsøge selv at bruge sine hænder for at vise dig at hun gerne vil have du synger. Brug også hendes krop, når du synger for hende, så når du synger "dørene i busser siger åbne og lukke..." så bruger du hendes ben 'åbner og lukker' benene :)
Sæt hende i en bæresele og vend hende så hun kan kigge ud på verden. Lad hende følge med i hvad der sker, lad hende opleve, mærke vinden i ansigtet når I er ude at gå i den friske luft.
Hvis hun sidder meget i skråstol eller autostol, så hold pause fra dette. Det er vigtigt at hun lige nu får hjælp til at få styrket sine nakke og rygmuskler - hun bør kunne holde sit hoved selv i denne alder ... men det handler givet vis om træning :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Din sundhedsplejerske som kan have hende i hænderne er bedre end jeg til at vurdere hendes motoriske formået, men som sagt lyder det som om at hun har brug for lidt støtte og det er derfor rigtig godt at du er opmærksom på det. Som sagt, så har de første måneder være præget af gråd og stor uro og det er helt okay - hun udvikler sig jo hele tiden og nu skal der bare lidt mere fokus på det motoriske, det er fint :)
Med hensyn til søvnbehov og at hun ikke sover så meget, så lyder det som om at hun trives og hendes søvn ændrer sig hele tiden. Omkring 6 måneders alderen vil hun sandsynligvis kunne sove lidt længere igen ... I takt med at hun begynder med skemad osv. så sker der også noget her :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende.
Rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor