Svar: Feber og feberkramper

---

Kære Jette

Tak for dit brev, det er godt du skriver.

Det er fuldstændig urimeligt at din dreng stort set har feber altid og at I skal opleve feberkramper med under 1 måneds mellemrum. Det skal naturligvis undersøges og det er vigtigt at finde en årsag!

Det er helt okay at I bliver indlagt hver gang, du skal ikke være ked af at ringe efter en ambulance, når din dreng kramper, er blå og tydeligvis har brug for hjælp. Der er jo også tale om meget langvarige anfald - op til ½ times varighed. Du er ikke pylret, hysterisk eller andet - Du reagerer fuldstændig som du skal og bør og du må gerne holde fast i at du nu vil have ham udredt.

Jeg ved ikke hvad sygehus du hører til, men hvis du oplever at I ikke bliver taget alvorligt, hvor I har været flere gange og tingene bliver slået hen, så tal med din læge om hvorvidt I kan blive henvist til en børneafdeling på et andet sygehus. De er helt relevant at din dreng bliver grundigt undersøgt og man finder ud af hvad det hele handler om.

Har lægerne ikke givet dig nogen råd omkring hvordan du skal handle, når det sker? Har de talt med ...

---

---

... dig om brug af smertestillende og febernedsættende medicin? Har de talt med dig om brug af f.eks. stesolid, når din dreng kramper, for at få krampen til at stoppe og din dreng til atter at falde til ro?

Det er rigtig vigtigt at du bliver vejledt ordentlig i hvordan du skal forholde dig, når du oplever at din dreng kramper.

---

---

---

Det er også en god idé at holde fast i at din dreng skal undersøges for epilepsi. Feberkramper varer normalt ikke mere end få minutter af gangen og når din dreng kramper i 20-30 minutter og samtidig virker til at få det dårligere og dårligere for hver gang - så er det helt relevant at få undersøgt om det er en anden type kramper han har.

Så mit råd til dig er at lytte til den fornemmelse du har og kræve at din dreng bliver grundigt undersøgt. Tal med din læge om hvor de er bedst til dette og bed om at få en henvisning til den afdeling. Jeg synes ikke du overreagerer og det handler ikke om at du selv er syg, er alene med ham osv. Det er en helt reel bekymring du har som skal tage alvorligt!

Stort knus herfra, rigtig meget held og lykke med ham og rigtig god jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---