Svar: Farlige dampe
Kære bekymrede kommende mor
Tillykke med at du venter dig :)
Det giver stor glæde at være gravid, men ofte også store bekymringer. I vil jo gerne det bedste for jeres lille ufødte barn og da det ikke er jer selv, der arbejder med dampe og kemikalier, så er det naturligvis ekstra frustrerende at skulle leve med dette i nuværende situation ...
Kemikalier kan have mange forskellige virkninger. Nogle kemikalier kan fx give allergiske reaktioner, andre kan forstyrre hormonbalancen, og dit barn er særligt udsat, fordi selv små mængder af de kemiske stoffer kan have stor virkning på et lille barn.
Kemikalier og hele det område dette dækker over er på mange måder et vanskeligt område at navigere i. Det kan være rigtig svært at skelne de forskellige kemikalier fra hinanden og samtidig er man stadig meget usikker på, hvor meget det betyder for det ufødte barn. Forskere undersøger hele tiden hvilken effekt forskellige kemikalier har på mennesker - ikke bare nu, men også i tiden frem over og der dukker hele tiden ny viden op.
Der er dog igen tvivl om at alt hvad vi omgiver os med i vores hverdag af forskellig kemikalier vil i en eller anden grad påvirke os og også påvirke vores ufødte barn ... Der er 3 måder man som gravid giver kemikalier videre til sit barn:
- Gennem munden, via den mad du spiser. Fødevarer kan være tilsat forskellige stoffer og kemisk forarbejdet, sprøjtet osv. Også læbestift, kan give kemikalier ind gennem munden.
- Gennem huden, via den creme, ...
... shampoo, vaskepulver osv. du bruger
- Gennem indånding, det kan være f.eks. dampe fra maling, eller dampe fra spraydåser, parfume osv.
Det er ikke alle stoffer der bliver lagret i vores krop, mange stoffer udskiller vi selv via urin og afføring. Men nogle stoffer bliver via blodet ført over til barnet - via moderkagen - og når barnet bliver født og ammes, så vil stoffer også via modermælken kunne passere over til det lille barn.
Mange af de stoffer / kemikalier vi omgiver os med vil virke allergifremkaldende og hormonforstyrrende og man mener at det er på grund af kemikalier i vores hverdag at så mange lider af allergiske sygdomme i dag ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er naturligvis ikke særlig godt at gå rundt i dampe af kemikalier - uanset hvad slags der er tale om - når man er gravid og det er vigtigt at I gør grundigt rent, sørger for at lufte ud osv. som du også beskriver. Hvis det er meget slet, skulle I måske prøve om I kunne komme på juleferie nogle dage hos familien ... og håbe på at det så er bedre derhjemme derefter.
Det lyder som om at I et eller andet sted er nødt til at vente på at lejligheden under jer bliver ordnet og således må 'leve med problemet' lidt endnu. Men prøv om ikke I kan finde en løsning, så det minimeres så vidt muligt.
Og så må du prøve at tage det stille og roligt og tro på at den lille i din mave har det godt - mon ikke det hjælper hvis du bliver scannet og kan se at den ligger derinde og virker okay?
Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:
22. maj 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Kommer jeg til at elske mit barn
Kære Helen. Kommer alle mødre til at elske deres børn og blive glade for...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.