Svar: Udvikling lige nu - hvad sker der?
Kære L´s Mor
Din datter er lige der i sin udvikling, hvor hun begynder at forstå at du er der, selvom hun ikke kan se dig. Hun forstår naturligvis ikke at du går på arbejde, når du afleverer hende i institution, men hun begynder at få fornemmelsen for at du kommer tilbage igen, du forlader hende ikke, du er der stadigvæk selvom hun ikke kan se dig.
Det er sandsynligvis derfor hun laver den der "fangeleg", når du kommer og henter hende og synes det er sjovt, at du skal fange hende. Det er en leg, som hun kan styre og samtidig en leg som I to har sammen og som hun nyder. Det er jo super dejligt at blive fanget af mor og løftet op i mors arme, hun har jo også savnet dig - præcis som du har savnet hende. Det er på en måde en 'gentilnærmelses-leg' hvor hun er væk fra dig og kommer i din favn.
Jeg synes du skal prøve at være lidt med på legen og sige "nå din lille bøllespire skal du løbe væk fra mor" og så fange hende, løfte hende højt, kramme og kysse hende og måske kilde hende "når du løber væk, så bliver du fanget og kiiiiildet". Hun vil elske at mærke din kontakt på denne måde, når I mødes.
At hun ikke gør det med bedsteforældrene eller andre skyldes at hun har en anden tilknytning til dig og netop nu er igang med en løsrivelsesproces - igang med at være uden mor i løbet af dagen og prøve at være mere på egen hånd. Samtidig er det også rigtig svært at skifte situation. Det er svært at gå fra hjem til vuggestuen og det er svært at blive hentet og skulle hjem. Derfor protestere hun, når du henter hende.
Brug lidt tid sammen med hende, så I mødes på en sjov og rar måde. Tag hende i hånden og lad hende vise dig lidt rundt, så du ser lidt af hendes dagligdag. Selvom hun ikke er så gammel endnu og mest peger og kigger, så er det vigtigt at du bruger lidt tid på sammen med hende at være lidt i hendes dagligdag og dele det med hende og bagefter er I så bedre klar til at tage hjem.
Det er rigtigt at hun nu begynder at prøve grænser, det er især i 1-3 års alderen at man virkelig mærker dette, så I er først lige begyndt ... :) Hun handler enormt impulsivt og lystbetonet og kan blive dybt ulykkelig, hvis det ikke er som hun gerne vil. Det kan være en god ...
... idé ikke at give for mange valg muligheder, for hun er ikke i stand til at vælge. Hvis du spørger om hun vil have pære eller banan, så kan du være sikker på at hvis hun vælger banan, så vil hun 2 sekunder senere hellere have pære.
Derfor er det en god idé at du minimere spørgsmål til hende, men tager en beslutning, f.eks. sætter en tallerken foran hende med få valgmuligheder på og så lader hende spise maden uden for meget hurlumhej.
Når man er 16 måneder gammel, så er man stadig et meget lille menneske med en meget umoden hjerne. Hendes hjernehalvdele har endnu ikke lært at arbejde fuldstændig sammen og det betyder at hun reagerer med store følelser. Der er meget kort mellem latter og gråd, glæde og vrede og hun vil naturligt have meget svært ved at bevare roen. Der skal ikke ret meget til før verden i hendes hoved braser sammen og alt er kaos, der stormer stresshormoner, adrenalin osv. rundt i kroppen på hende og derfor reagerer hun meget fysisk, når hun bliver ked af det eller vred.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun vil meget hurtigt græde højt, tårene kan næste sprøjte ud af hovedet, hun vrider sig, sparker, kan slet ikke holde sig i ro, smider sig på gulvet, slår ud osv. Det er fysisk svært for hende at være i ro, når hun bliver fortvivlet og verden går hende imod og hun kan slet ikke lytte, høre og mærke din ro til at starte med.
Men det er rigtig vigtigt at du bevarer roen og det er rigtig vigtigt at du kan rumme hendes følelser. At kunne rumme hende, betyder at du skal kunne holde ud at hun har det, som hun har det, uden at ville ændre på det. Du skal kunne holde ud at hun er glad, vred, ked af det, sur, frustreret, bange osv. JO mere rolig du er, jo mere rolig bliver hun også og hun har brug for at mærke at du ikke mister grebet, selvom hun gør.
Det er her en rigtig god idé at sætte ord på de ting der sker, tale højt, så hun hører at du forstår det "sssåå, bliver du bare så ked af det, såååå" eller være mere konkret "det er også dumt vi skal have flyverdragten på, den driller" eller hvad det nu er. Det er utrolig vigtigt at hun føler sig forstået - også selvom hun ikke får sin vilje :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre