Svar: Amning og ammestop
Kære Frederiks mor
Der er ingen tvivl om at amningen betyder rigtig meget for Frederik og det vil være rigtig svært for ham, at skulle undvære brystet. Da du ammer forholdsvis meget, så lyder det heller ikke som nogen god idé at stoppe fra den ene dag til den anden, du har sandsynligvis en del mælk og får du ikke det ud risikerer du at få en bragende brystbetændelse. Så vil I stå med en mor der har smerter og ondt og et barn der græder og er ulykkelig over ikke at blive ammet ...
Mit råd er derfor at du trapper stille og roligt ned, så din krop kan følge med. Jeg tror simpelthen at det bliver for hårdt for jer begge, hvis du bare stopper og vælger at tage en 'kold tyrker'.
Amningen inden putning bibeholdes - det er den amning der forsvinder sidst og du kan her vælge at amme ham fra begge side, så du er sikker på at han er fyldt så meget op som muligt og derfor ikke behøver mælk igen kl 24 og 03. Disse to amninger skal du altså væk fra og det er fint at du har forsøgt kun at amme fra et bryst, men nu skal du altså begynde at afkorte amningerne betydeligt. Han skal så vidt muligt sove videre uden brystet, men vil han kun brystet, så giv ham det og få ro på og lirk så brystvorten ud af munden på ham. Det er altså slut med at die længe - amningen bliver kortere og kortere og tilsidst får han slet ikke brystet.
Tag en t-shirt på så han ikke selv kan finde dit bryst og læg dig evt. med ham - eller lad far lægge sig med ham. Far kan jo give samme nærhed og fysiske kontakt - de to kan ...
... sove sammen et par dage, så han stadig oplever at få den tryghed og nærhed han behøver, men så han ikke får bryst og du må så ud af soveværelset om natten, hvis det forstyrrer at du er der. I må forsøge jer frem. Måske vil jeres dreng kun kunne sove videre, hvis det er dig der putter med ham - også selvom han ikke ammes ... det må tiden vise :)
Tidlig morgen ammes han så igen, I får ro på og sover videre og tilsidst fjernes også den amning. Amningen inden putning om aftenen kan i princippet bibeholdes ligeså længe I begge har det godt med det.
Nogle børn vil blive forvirret over nogle gange at få lov og andre gange ikke og igen er der ingen regler her. Du må forsøge dig frem. Men af hensyn til din mælkemængde og få den nedtrappet stille og roligt, så vil det være problematisk, hvis du stopper fra den ene dag til den anden. Alternativet, hvis du vælger at løsningen er en kold tyrker, er at du malker ud i stedet for, simpelthen for at lette trykket, men det virker jo lidt fjollet, når du har en dreng, som gerne vil klare dette for dig :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så for mig at se er en nedtrapning altså bedste løsning og amningerne midnat og midt nat må fjernes først, derefter amningen tidlig morgen og så amningen inden putning. Du kan selv putte med ham uden at give ham bryst eller far kan tage over, tilbyde lidt vand hvis jeres dreng er tørstig og give ham masser af fysisk kontakt og nærhed - men ingen mælk :)
Håber I får en god juleferie uden for meget gråd og at ammenedtrapningen lykkes :)
Rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.