Brev:
Græder når han vågner efter dagslur
Kære Helen!
Så er jeg her igen - det er altså fantastisk med sådan en side, hvor man kan skrive og få gode råd. Kan godt lide at man har tingene på skrift, så man kan tage det frem og læse igen når man bliver usikker, for det gør man jo helt sikkert som nybagte forældre.
Xander har lige været til 5 mdr.s vaccine og efter den fik han lidt feber og så læste jeg på din side, at små børn med feber ikke må sove ude og derfor har Xander de sidste par dage sovet sine dagslure indenfor, hvilket han ikke har kunnet/villet før, så det er jo vildt flot at han kan nu. Tænker dog at putte ham udenfor og sove igen, når vi får taget barnevognen ud af bilen, som hans far har taget med på arbejde ;)
Normalt når Xander vågner om morgenen er han - som jeg også skrev i mit sidste brev til dig - rigtig glad og i godt humør og spræller med arme og ben og hviner af glæde når han ser os. Men når han sover om dagen vågner han som regel ved at græde - også når han sover udenfor - men lyser for det meste op i et smil når han ser os.
De her dage hvor han har taget sine dagslure indenfor er han dog vågnet med rigtig ...
... hjerteskærende gråd og det har ikke hjulpet når vi tager ham op. Så græder han videre. Han ligger nærmest med lukkede øjne og græder og vi forsøger at trøste ham, men det virker ikke rigtig. Igår tog vi ham op og han græd lidt videre, men stoppede så med at græde efter lidt tid, hvor vi havde gået lidt rundt med ham og snakket med ham og sådan.
Her før, hvor han vågnede efter sin formiddags/middagslur (fra kl. ca. 11.45 - 13.05) græd han, med tårer og jeg kunne ikke rigtig trøste ham selvom jeg tog ham op. Han lå med lukkede øjne i sengen og græd og jeg strøg ham over håret og nussede ham på kinden og talte beroligende til ham. Efter lidt tid faldt han til ro og faldt i søvn igen.
Så er det jeg tænker, om han i virkeligheden har brug for mere søvn når han græder når han vågner eller hvorfor tror du han bliver så ked af det når han vågner efter at have sovet sin lur indenfor i forhold til udenfor? Han falder i søvn i sin seng, så jeg tror ikke det er fordi han ikke kan forstå hvor han er henne, for han vågner samme sted som han faldt i søvn.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.
Mange hilsner,
Louisa
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
17. august 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar vedr. min søn, som sover for lidt...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.