Svar: Opfølgende spørgsmål om natteuro
Kære Mor
Dejligt at høre at der er sket fremskridt hos jer, håber også I har haft en god jul :)
Der er mange spørgsmål, jeg vil forsøge at besvare dem i den rækkefølge de kommer ...
Det er meget fint at I putter jeres dreng allerede kl. 19, hvis han er parat der. Det lyder sådan, når han står op fra sin middagslur kl. 15, så er det svært at holde den gående meget længere.
Når han bliver meget urolig kl. 22 så kan det handle om at han der skifter søvnfase og har lidt svært ved at overgå til den dybere søvn. Det lyder som om at han vågner op, bliver lidt urolig fysisk og når han så lige er ved at sove, så spjætter han (som når man føler at man falder) og så vågner han op igen. Det kan derfor være en god idé at I lige der, på det tidspunkt, forsøger at være der, holde jeres hænder på ham og hjælpe ham til fysisk ro, så overgangen ikke bliver så voldsom for ham.
Hvis det hjælper ham med kamillete og lidt sukker, så sker der ikke noget ved at I bruger dette. Det kogte vand kan give lidt ro i maven, tarmene skal ikke arbejde så meget med at nedbryde dette som de skal med mad og mælk og derfor virker kamillete/sukkervand ofte godt. Men det er naturligvis vigtigt at det ikke tager pladsen op for den egentlige mælk, som jo er næring - men det lyder ikke sådan.
I kan dog overveje om han kl. 22 skal have en flaske mme i stedet, fordi det måske kan gøre at I kan undgå flaske igen kl. 23 ... Alternativet kunne være at du ammede ham sen aften den ene af gangene, det kunne også gøre at din mælkemængde blev bedre bibeholdt ... Modsat, hvis flasken fungerer og han hurtigt falder i søvn efter den, så fred være med det. Det er altså ingen faste regler her, I må gøre det, som virker for jer:)
Mad bliver normalt fordøjet ret hurtigt, men det afhænger naturligvis af hvad han spiser. Frugtmos bliver f.eks. fordøjet hurtigere end kød, grød mætter mere og i længere tid end mælk osv. Hvis børn spiser noget de får luft i maven af eller mavekneb af, så vil de normalt få det ret hurtigt efter - altså mellem ½-4 timer efter det de har spist. Netop fordi maden jo er kogt og blendet, så fordøjes den lidt hurtigere hos børn, end den ville gøre hos voksne.
Det er okay at jeres dreng ikke sover mere end 1½ times middagslur, hvis det er sådan han har det bedst. I kan jo ikke tvinge ham til at sove og I må gå ud fra at han sover, når han er træt og vågner af sig selv, når han ikke behøver sove mere ... Så hvis han virker udhvilet og glad efter 1½ times lur, så må det være sådan.
I kan evt. forsøge at putte ham lidt senere dagen igennem, så formiddagsluren ligger ½ time senere end nu og middagsluren ligeledes - det kan gøre at han så måske sover til 15.30 og derfor bedre vil kunne holde sig vågen til aften. Nogle børn kan i 7 måneders alderen uden problemer holde sig vågne i 4 timer, for andre er det i overkanten og så kan man være ...
... nødt til at skubbe lurene lidt og putte lidt tidligere - det er helt fint, hvis han sover fra ca. 19-19.30 og til næste morgen tidlig kl. 6.30-7 som han er begyndt på, så lyder det som om at han sover det han har behov for :)
Det kan også være at I skal lade ham sove en lidt længere formiddagslur - f.eks. sove 1 til max 1½ time, mod at han så kan blive puttet lidt senere til middagslur, sove 1½ time der og så atter stå op og bedre kunne holde sig aktiv til aften.
I må gerne komme lidt frugtmos i hans grød om morgenen, hvis han spiser mere på den måde. Og en lille portion flerkornsgrød om eftermiddagen er ca 1 dl. Det skulle give plads til aftensmaden kl. 18 ... Hvor meget børn spiser er forskelligt, nogle børn spiser små portioner, andre spiser meget store portioner og en normal portion kan derfor ligge på alt mellem 1-2½ dl. grød eller mos. Det betyder ikke så meget om jeres dreng spiser 1 eller 2 dl. Det vigtigste er at han spiser, når han bliver det tilbudt og lidt og tit er bedre end store og få måltider!
Det er fint at variere mellem de forskellige grødtyper som øllebrød, havregrød og flerkornsgrød. De er alle med til at holde gang i maven og netop øllebrød er også med til at forberede ham til rugbrødshapsere, som han jo skal igang med i 8 måneders alderen ... Frugtmos er også godt til træge maver og derudover naturligvis væske nok - så her kan en flaske med kamillete altså også have god effekt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også en af fordelene ved MME fremfor modermælk - at man får givet barnet ekstra væske eller i hvert fald ved præcist hvor meget barnet har drukket. Det er meget let at spise af en flaske det er et spørgsmål om at sutte og synke og børn der får flaske får derfor ofte lidt mere indenbords end børn der ammes. Derudover så mætter modermælkserstatning mere end modermælk - Halveringstiden for brystmælk er mindre end 48 minutter, hvor det for modermælkserstatning er 78 minutter og det betyder at børn der får flaske ofte spiser med lidt længere intervaller end børn det bliver ammet. En flaske inden sengetid, kan derfor godt have en god effekt på søvnen - nogen garanti er der dog ikke :)
MME har naturligvis nogle ulemper i forhold til modermælk, selvom man forsøger at lave det så det ligner 'den ægte vare' så vidt muligt, så kan man aldrig lave det samme. Hvor MME jo er samme type mælk altid, så ændrer brystmælken sig - sammensætningen og smagen af brystmælk er forskellig alt efter tidspunktet på døgnet og alt efter barnets alder. Jeg synes derfor ikke du skal opgive din amning, det er fint at du bliver ved med at amme og prioriterer dette, men en flaske om aftenen kan være helt okay og være det der gør, at barnet sover bedre. Det er dog kun ved at forsøge at man kan finde ud af om det virker for en :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke med det hele.
Rigtig godt nytår :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.