Svar: Spiseproblemer - spiser flaske i søvne
Kære Desperate mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg kan godt forstå du synes det er en svær situation og det er meget vigtigt at du holder kontakten med din sundhedsplejerske og din læge. Det er vigtigt, at de hele tiden guider dig og hjælper dig med rådgivning og vurdering af hvorvidt din dreng får sit behov dækket. De kan se din dreng, se hvordan han udvikler sig osv. og kan derfor vurdere om han får den mad han skal have. Nogle børn spiser meget lidt og ligger langt under deres udregnede behov - det er naturligvis problematisk, hvis barnet taber sig eller ikke tager nok på, men nogle børn optager næringen fra mælken så godt, at de trods deres sparsomme indtag faktisk trives og vokser. Derfor må det hele tiden vurderes om din dreng får nok og det er sundhedsplejersken og lægen altså bedst til.
Nogle gange kan det være nødvendigt at indlægge barnet for at få en fornemmelse for hvad der sker, når barnet spiser. Det er ikke altid let at vurdere dette, når man kun ser barnet kortvarigt ved lægekontrol eller i hjemmet, men når barnet er indlagt vil man kunne observere barnet over 24 timer og få en fornemmelse for, hvad det handler om. Det er din læge der skal vurdere, hvornår og om en evt. indlæggelse er nødvendig.
I princippet sker der ikke noget ved at din dreng spiser, når han sover - det må han gerne og det er meget fint og vigtigt at udnytte ydertidspunkterne, så han får mælk aften, sen aften, nat og tidlig morgen. Netop der vil han måske kunne indtage største delen af sit behov fordi han jo sover og derfor ikke registrerer at det er flasken du kommer i munden på ham, han spiser bare i søvne.
Men om dagen vil det være rigtig godt, hvis du kunne prøve ikke længere at lulle ham i søvn for at få ham til at spise. Det vil være rigtig godt stadig at udnytte hans sovende tilstand, så du giver ham mælk lige der hvor han er ved at vågne f.eks. om morgenen og så giver ham mælk igen som en naturlig del af hans putteritual.
Det vil være godt at skærme ham, så han ikke bliver forstyrret og afledt under indtag af mælk. Derfor vil han sandsynligvis profitere godt af at blive lagt i sin barnevogn, f.eks. i en voksipose som holder ham sammen fysisk (ligesom når du har ham i din favn) og så få flasken imens han ligger der, - hvorefter han så kan falde i søvn.
Det er vigtigt at du ikke presser ham unødigt og prøver at give ham flasken hele tiden, da han så vil afvise den mere og mere. Det er en god idé at holde fast i den mme, som du tror han bedst synes om og også bruge flaskesutter med større eller flere huller eller måske en anden facon, hvis det gør det lettere for ham at få mælken ud og derved nedsætter tiden han er om at spise.
Det er fint at du nu er gået igang med lidt skemad, så han får ekstra vitaminer, proteiner, mineraler den vej igennem og ...
... ikke kun via mælken. Men det er samtidig vigtigt at han får sin mælk og at skemaden derfor ikke fylder så meget, at han af den grund ikke vil drikke af flasken.
Det er en god idé ikke at holde pause undervejs i flaskemåltidet, men lade ham drikke flasken til ende og blive færdig, før du tager ham op for at bøvse. Netop fordi han efter en bøvs ligesom 'lader sig nøjes med' det han har fået og så ikke vil have mere.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne. Elever hans hovedgærde ved at komme en pude eller lignende under madrassen, så han ligger højere med hovedet. Sover derefter videre
Formiddag 9.30: Skiftes, svøbes og puttes i sovepose eller godt i dynen og lægges i barnevognen skærmet under kalechen, tilbydes flasken imens han ligger her og spiser sig i søvn.
Frokost 12: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping og også vand af kop. Vand er også vigtigt for at sikre ham væske nok og holde gang i maven.
Skiftes, svøbes og puttes igen i sin barnevogn, samme princip som om formiddagen - får flasken, når han skal sove og spiser sig i søvn - her er kl. 13-13.30 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur han har taget og det er helt okay.
Eftermiddag 16.30-17: Flaske og puttes igen til sin 3 lur. Du kan her evt. lægge dig med ham og lulle ham til ro med flasken i din egen seng eller du kan prøve at give ham flasken imens han ligger i sin egen seng.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18.30: Tilbydes lidt grød med lidt frugtmos og stille og roligt når det fungerer giver du lidt grøntsagsmos, for at sikre ham større variation af fødevarer og at maven fungerer bedst muligt. Igen vand af kop samme med skemaden.
Bades, leger, massage osv. som nu
Flaske og puttes til natten 19.30-20. Det lyder som om at det om aftenen går bedre med at putte ham uden at han skal lulles helt så meget, det er dette ritual du skal lade gå hele dagen igennem.
Sen aften 23: Flaske som spises i søvne
Midt nat 03: Flaske som spises i søvne
Som det fremgår af planen så vil det altså være rigtig godt at du tilbyder flaske hver gang din dreng sover. Det vil også være rigtig godt at du nu arbejder på at han skal sove 3 lure dagligt og at flasken indgår som en fast del af dette ritual. Du skal lige nu glemme alt om at han ikke må være afhængig af flasken for at sove og at det er 'dårlig vane'. Hold op med at slå dig selv oven i hovedet med at du gør noget forkert - du gør det bedste du kan og det vigtigste er at han får mælk / væske nok. Så kommer det med 'gode søvnvaner' langt nede på listen over hvad der skal prioriteres.
Pres ham ikke til flasken, men hold fast i de tidspunkter jeg har angivet i ovenstående plan.
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.