Annonce

Annonce

Svar: Kun modermælk dur


29. december 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Nina

Med den alder din datter har nu, er det rigtig vigtigt at hun kommer i gang med skemaden. Det ved du naturligvis godt, det er jo derfor du skriver :)

Hun må få rigtig mange fødevarer nu og udgangspunktet er at maden skal se spændende ud og smage godt. Udgangspunktet kan fint være noget af den mad I andre spiser, så hun føler at hun får noget af det samme som jer - men hvis det nogle gange fungerer bedre med den færdiglavede børnemad, så er det helt fint. Det vigtigste er at hun spiser.

Det kunne godt lyde som om at lillepigen får så meget bryst at det tager lysten væk fra skemad. Det er derfor meget vigtigt at du lige nu forsøger at tilbyde mad og mælk adskilt og det er meget vigtigt at skemaden konsekvent bliver tilbudt før brystet. Det er også meget vigtigt at du har en helt fast plan for dagen, tilbyder hende skemad og bryst på faste tidspunkt.

Hun skal tilbydes brødskorper, stykker af blød frugt og lignende i hånden at sutte på. De fleste børn vil i denne alder have en naturlig lyst til at putte i munden og det skal du udnytte. Det styrker hende mundmotorisk og giver en vigtig læring om at mad kan smage godt og smage forskelligt.

Det er rigtig vigtigt at hun sidder med ved bordet, sidder i høj stol når I skal spise og at I har en rutine omkring dette. Hun skal altså forbinde det at blive sat der med at spise, hun skal ligesom vide, hvad der nu skal ske. Det vil være en god idé at du starter med at give hende lidt brød osv. i hånden og så følger efter med skemaden. Det at få noget at sutte på, vil hjælpe hende til at vide, hvad der nu skal ske.

Det er derudover vigtigt at hendes mave fungerer. Du skal sikre dig at det ikke er forstoppelse, der påvirker hendes lyst til mad. Sammen med skemaden skal hun tilbydes vand af kop.

Nogle børn er utroligt meget på, kigger sig omkring, reagerer på mindste lyd - drejer hovedet efter det, - de fanger ligesom alt. Hvis din datter er sådan en pige, som er rigtig meget på, så kan det være svært for hende at holde koncentrationen omkring skemad og det skal du hjælpe hende med.

Sæt hende i den høje stol foran dig, hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hendes opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne munden, så hun også gør det og så ind med skeen. "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.

Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt ...


Annonce

... vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.

Det gør ikke noget at hun kun spiser få skefulde, det er bedre end ingenting - det vigtigste lige nu er rytme og rutine omkring måltiderne. Derfor synes jeg også at du skal begynde at tilbyde hende skemad 3 gange dagligt og det gør ikke noget at der kun glider 3-5 skefulde ned hver gang, hvis hun så også tilbydes lidt brødskorper og lignende i hånden og så får en god oplevelser og rutine omkring det at spise.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Amning, sover lidt videre

Formiddag 9: Grød af ris, hirse, boghvede, havregrød, øllebrød. Variation så hendes nysgerrighed påvirkes. Evt. med frugtmos på, vand af kop. Tilbydes lidt brødskorper i hånden.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 10, sover måske en times tid

Frokost 12: Grøntsagsmos og stille og roligt begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen. Det kan være rester fra aftensmaden, du kan også købe et glas med mos. Det er igen ikke så vigtigt, hvad det er om det er hjemmelavet eller købt, lige her i starten hvor hun skal lære at spise, er det vigtigt at det er noget varieret og noget hun finder interessant. Vand af kop. Tilbydes brødhapsere, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden, også gerne agurkestænger og lignende.

Ammes og puttes til middagslur mellem 13-14, sover et par timer


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: Tilbydes amning og får også her lidt frisk frugt i hånden at sidde med, det kan være stykker af appelsin, blomme, fersken, moden pære, melon eller lignende. Nogle gange vil hun måske også gerne have lidt frugtmos. Vand af kop

Powernapper evt, men begynder måske at kunne springe denne lur over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere familiemad. Det vil sige at hvis du laver f.eks. frikadeller eller laks, så kan hun få lidt af dette ned i sin mos, ligesom hun også kan få lidt sovs på for at give lidt smag. Igen tilbydes hun brødskorper og lignende i hånden, vand af kop.

Puttes til natten med amning ca 19.30

Sen aften 23-24: amning

Nat 24-06: Behøver ikke længere mælk midt nat, men kan tilbydes vand eller hjælpes med at skifte stilling i stedet.

Som du kan se så er der i denne plan plads til 6 amninger og det er rigeligt til at dække hendes mælkebehov. Det kan faktisk godt være at hun kan nøjes med 5 amninger, det må du prøve at vurdere. Det er vigtigt at hun får sin mælk, men også vigtigt at den ikke fylder for meget. Læg derfor mærke til at skemaden kommer først og mælken adskilt og bagefter - normalt inden hun skal puttes til lur.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, rigtig god appetit :)

Rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce