Svar: Manglende appetit og taber i vægt - 7 mdr.
Kære Helle
Det er rigtig vigtigt at din dreng nu tilbydes flere måltider mad dagligt og noget større variation. Det gør ikke spor, at han ikke spiser så meget hver gang, det er netop de små hyppige måltider der er vigtige, når han skal øge sin vægt, samt kostsammensætningen.
Det er super dejligt at din dreng sover igennem hele natten, men da han ikke tager på og rent faktisk har tabt sig er det meget uhensigtsmæssigt. Jeg synes derfor du skal indføre en flaske sen aften, som han kan spise mere eller mindre i søvne. Du behøver altså ikke tage ham op, vække ham og sætte en masse igang, du skal give ham den mens han mere eller mindre sover og på den måde få fyldt ham ekstra op med mælk/væske. Stille og roligt vil det nemlig være sådan at det er flaskerne på ydertidspunkterne som bibeholdes og flaskerne om dagen der forsvinder - netop for at give plads til mere sufficient mad.
Hvis han får flaske sen aften, vil du kunne springe flasken over om morgenen og i stedet starte dagen med en grød.
En plan for dagen ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende at sidde med og gumle på, vand af kop
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30. Tidspunktet afhænger af hvor sent han har sovet formiddagslur og hvorlænge
Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Aftensmad, hvor udgangspunktet er den mad I andre spiser - ris med ...
... lidt sovs, grøntsagsmos med kød eller fisk, kogte blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende at sidde med og gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne
Som du kan se skal han altså på nuværende tidspunkt have 4 måltider skemad - 2 grød måltider (morgen og eftermiddag) og 2 grøntsagsmåltider (frokost og aften) og derudover flaske 4 gange dagligt og vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ved at følge ovenstående plan skulle du gerne komme igang med dette, spisetiderne følger også de tider vi normalt spiser på, så I nu begynder at spise sammen og spise samme mad. Han skal altså sidde med ved bordet og have aftensmad som I andre også får og kan faktisk spise stort set alt. Hvis I får noget, som han ikke kan spise, så må du give ham mos fra glas - det er helt fint.
Netop for at give plads til mælken inden lur, så er det vigtigt at han ikke spiser store mængder grød og mos, det er helt fint at han kun spise en lille dl. hvis han så også får sin mælk :)
Fokuser ikke lige nu på konsistensen osv. Giv ham den mad han kan synke/spise og hold fokus på masser af smagsvariation og at udgangspunktet som sagt bliver mere og mere familiemad. Så kan du altid stille og roligt overgå til mad med mere bid i, når han kender maden. Får I f.eks. boller i karry, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks med spinat, kartoffelmos og millionbøf eller hvad I nu kan finde på, så kan han sagtens få det samme. De lidt gammeldagsretter med sovs og hakket kød er ofte et hit for børn.
Rigtig meget held og lykke, håber du hermed er hjulpet videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.