Svar: Søvn, rigtigt og forkert

---

Hej med dig

Tillykke med at du venter dig igen, det lyder rigtig dejligt med en lillebror eller lillesøster :)

Det sker, når børn vågner om natten og søger forældrene, at man kommer ind i en vane, hvor det bliver tidligere og tidligere at barnet får lov til at komme ind. Det er jo den letteste løsning og det er svært at finde overskuddet til andet, når man selv er træt og har brug for at sove lidt sammenhængende.

Julen og de hyggelige længere aftener med gæster og hvad dertil hører gør det naturligvis heller ikke lettere at komme tilbage i en god rytme om aftenen igen. Jeres datter bliver jo mere og mere bevidst om hvad der foregår og får mere og mere egen vilje og hun vil naturligt gerne være en del af det hele og protesterer derfor når natten skal begynde - det er jo ensbetydende med at dagen og alt det sjove slutter :)

Dertil kommer at børn i jeres datters alder naturligt begynder at vågne op om natten fordi de drømmer mere. De får mere og mere farefornemmelse, mere og mere forståelse for at verden ikke er helt så 'sjov og ballade' som de måske hidtil har troet.

Denne begyndende farefornemmelse handler om at de rent fysisk er igang med at bruge sig selv meget mere end tidligere. De går, begynder at løbe, klatrer op og stille og roligt åbner verden sig for dem. Det at opleve verden stor, begynder også at give en bevidsthed om at noget kan være farligt. Jeres datter ved godt, at hun kan slå sig, når hun løber og falder, at hun kan klatre op, men hun kan ikke komme ned, at I kan finde på at gå fra hende osv.

Hun oplever også mere modstand end tidligere, I siger oftere nej til hende i løbet af dagen, hun hindres i at gøre forskellige ting, nogle gange holder i fast i hende, når hun f.eks. ikke må løbe ud på vejen og også børnene i dagplejen og i legestuen giver mere modstand, - de skubber til hende, tager legetøjet fra hende osv.

Dette medfører også en mental ændring, et øget behov for at kunne se jer for at vide at man ikke er alene og for at turde bevæge sig mere ud i verden på egen hånd. En masse oplevelser dagen igennem som skal bearbejdes i drømme giver den natlige uro. Der er altså en forklaring på at I synes tingene går lidt den forkerte vej lige nu :)

Jeg er helt enige med jer i, at det må være en god idé at arbejde på at hun fortsat puttes i sin egen seng og så vidt muligt skal sove der om natten.

Det er vigtigt at sengen forbindes med noget trygt og rart og det er vigtigt at holde fast i det ritual I har, hvor I læser lidt, sidder hos hende, holder hende lidt i hånden, synger for hende osv. så hun mærker at I er der. Men det lyder også som om at hun et eller andet sted ser jeres tilstedeværelse som underholdning og derfor vil det være meget fint at ...

---

---

... gå fra hende.

I skal altså vurdere hendes gråd og finde ud af hvad det handler om. Det er ikke et spørgsmål om at "køre den hårde måde" som du skriver. Det er et spørgsmål om at finde ud af hvad gråden handler om og så reagere hensigtsmæssigt på dette.

I skal for det første sikre jer at hun er træt nok til at sove, når hun bliver lagt. I skal i en periode putte hende senere end hun normalt vil skulle sove, simpelthen for at få afkortet putteritualet og den vane I er kommet ind i, hvor det hele kan trække ud i timer. Hvis hun først sover kl. 22, så put hende kl. 22 i en periode. Hold her fast i at hun stadig skal op til samme tid om morgenen og ikke må sove mere end hun allerede gør til middag - netop fordi det søvnunderskud som så opstår i løbet af nogle få dage, naturligt vil rykke tidspunktet for putning om aftenen frem.

Samtidig med dette skal I så naturligvis vurdere, hvorvidt hun har brug for at I sidder der eller om I i stedet skal gå frem og tilbage. Hvis hun ikke græder, så kan I roligt gå. Hvis hun små græder som protest, så kan I også roligt gå. Hele tiden gå frem og tilbage, trøste, berolige, putte hende godt med sovebamsen eller hvad hun nu har, dynen om hende, kærtegne hende osv. og gå igen. Det kan være en god idé at I skiftes til at gå frem og tilbage hos hende, da mor og far godt kan sende forskellige signaler - nogle gange er far bedst til at få barnet til at sove andre gang er mor, så fleksibilitet må der til.

---

---

---

Det kan også godt tænkes at hun efter I har gået frem og tilbage lidt tydeligt har brug for at I så sætter jer hos hende. Man kan derfor godt starte med at bruge metoden med at gå til og fra og så slutte med lige at sidde der de sidste 5 minutter, hvorefter hun så falder til ro :)

Hvis hun er rigtigt ked af det, græder, rejser sig, strækker sine arme som "tag mig op, gå ikke fra mig" så skal I naturligvis tage hende op. Så har hun brug for den nærhed og den ekstra tryghed, så må I tage hende ind i stuen og putte hende igen, når næste søvntog kommer forbi - ingen af os kan sove på kommando og det er ikke rart at falde i søvn, når man er ked af det og ens indre er i oprør :)

Når hun så vågner i løbet af natten og søger jer, så må I forsøge at putte hende tilbage i egen seng igen. Gerne få hende til at sove i egen seng med det samme og hvis det er helt umuligt, så tage hende ind til jer. Men når hun så sover og pladsen er for trang, så flytter du hende til egen seng igen. Det at hun begynder at vågne i sin egen seng om morgenen i stedet for i jeres, kan godt have betydning for hvorvidt hun vil kunne sove hele natten og netop forbinde det at sove hele natten med at være i egen seng.

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---