Svar: Vane eller tryghed?
Kære trætte
- og ja meget omsorgsfulde mor!
Hvor er det dejligt at læse at du prioriterer din datters tryghed så højt og kun vil gøre det bedste for hende, herunder lade hende sove tæt op af dig, hvis det er behovet lige nu.
Det er altid svært at vurdere hvornår tingene går fra netop at være tryghed til at blive en vane og det er det du skal prøve at finde ud af.
Der er ingen tvivl om at din datter har haft og sandsynligvis også lige nu befinder sig i en fase, hvor hun har ekstra meget brug for din nærhed og fysiske kontakt. Hendes væske på ørerne giver naturlige opvågninger og smerter i ørerne om natten - også selvom I gør hvad I kan for at minimere det og hun forstår ikke hvad der sker. Det er bare ubehageligt at blive vækket og når noget er ubehageligt, ja så søger man naturligt mor og får den tryghed og ro der er nødvendig for at kunne sove videre.
Men ligesom øresmerter kan gøre at hun vågner igen og igen og får en vane med dette, selvom øreproblemerne er behandlet, ja så kan vanen med at komme ind mellem mor og far også gøre at hun vågner og naturligt søger jer om natten. Det er helt fint at hun i en periode har brug for det, men det kan være en rigtig god idé, når hun atter virker frisk og der ikke er nogen ændringer i dagligdagen osv. at forsøge at få hende til at sove videre i egen seng hele natten, så I får skabt en vane med dette og ikke med at hun skal ind og ligge mellem jer.
Du skal være opmærksom på at din datter lige nu har en alder, hvor hun rent faktisk begynder at forstå at I er der, selvom hun ikke kan se jer. Før 16 måneders alderen vil de fleste børn føle sig forladt og alene, når man går fra dem, de kan ikke forholde sig til at man er i stuen, på den anden side af væggen. men den bevidsthed begynder din datter nu at få. Derfor kan det være rigtig godt netop i denne alder at arbejde lidt på at barnet har sit sovested og forældrene deres og at det er okay og stadig trygt nok at ligge for sig selv. Du kommer jo stadig når hun kalder og en gang imellem selvom hun ikke alder, for at sikre dig at hun er okay og vise hende at du er der :)
Du skal også være opmærksom på at din datter i 18-20 måneders alderen naturligt vil komme i en periode, hvor hun får svært ved at sove igennem om natten. Det er en alder, hvor hendes farefornemmelse er stor og hvor børn generelt drømmer meget, kan vågne om natten med gråd, nogle børn næsten med skrig og det kan ...
... virke som om at de har mareridt.
Hvis man vil skabe nye sovevaner kan det derfor være en rigtig god idé at gøre det nu og ikke vente et par måneder - men igen er det vigtigt at medtænke hvordan hun har det, at hun ikke må have ondt, at hverdagen med aflevering til pasning af andre osv. skal fungere. Der bør ikke ske en masse nyt i den periode, hvor man forsøger at ændre søvnvaner.
Jeres datter har på ingen måde "taget magten!" Det er noget vrøvl - hun er på ingen måde udspekuleret og hendes hjerne er slet ikke modenhedsmæssigt i stand til at kunne tænke sådanne tanker! Så lyt til dit moderhjerte, så når I rigtig langt!
Hvis du føler at det vil være okay at forsøge med nye vaner lige nu, så er det aldersmæssigt rigtig fornuftigt at forsøge. Hun falder jo fint i søvn i sin seng om aftenen og måden at få hende til at blive liggende der er ved at bruge samme ritual som når hun puttes til natten. Jo mere genkendelighed, jo mere tryghed. Man kan altid prøve og går det så ikke, så fred være med det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun kun kan falde i søvn inde hos jer, så kan du tage hende ind til jer. Men når hun så sover godt, så bær hende tilbage til egen seng igen, så hun vågner i egen seng om morgenen og begynder at forbinde det at sove med netop at ligge hele natten i sin seng. Ofte vil hun nemlig ikke kunne huske at hun har været forbi jeres seng om natten og det kan godt have en effekt at flytte hende tilbage ...
Nogle forældre vælger også at barnet skal blive i børneværelset og har derfor en madras på gulvet der, så når barnet vågner om natten så er man der, kan berolige osv. evt. tage barnet op til sig, men barnet forbliver i værelset. Det er også en mulighed.
Og så skal du naturligvis overveje om I vil have det bedre med at lade hende ligge til hun bliver 20 måneder eller mere, med det in mente at der netop i 1½ års alderen ofte kommer en periode hvor hun vil være mere tryghedssøgende. Hvis I får skabt nye vaner allerede nu, kan det betyde at I går lettere gennem denne fase, modsat kan man også tale for at bibeholde den ekstra tryghed til hun bliver det ældre. Men husk på, at hun jo også bliver mere og mere bevidst og derfor også mere og mere krævende omkring hvor hun vil sove. Det bliver derfor ofte ikke lettere at ændre vaner, men naturligvis kan det lade sig gøre og trygheden må komme i første række.
Jeg håber du kan bruge ovenstående overvejelser videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.