Svar: Udvikling, søvn og tænder
Kære Esthers mor
Man skal som udgangspunkt ikke pace børn til at gøre ting, som de ikke er parate til. Det vil sige, at man ikke skal stille sit barn op og træne det i at gå, hvis barnet er 8 måneder og slet ikke har styrke til dette ...
Men man må meget gerne støtte sit barn i den udvikling, som barnet naturligt er igang med og hvis jeres datter selv rejser sig ved tingene, så er det rigtig fint og det skal hun naturligvis have lov til. Hun får netop styrken i benene ved at rejse sig igen og igen. Lige nu er det sandsynligvis med armenes kræfter at hun får trukket sig op at stå, f.eks. ved tremmerne i sengen - og det må hun meget gerne.
Det er meget fint at hun står på knæene og finder balancen, når hun rækker ud efter ting. Hun lyder til at være rigtig godt igang og det er et sundhedstegn og helt fint :)
Skæve ben skyldes normalt mangel på d-vitamin og er normalt ikke et problem vi ser mere, da alle børn i dag tilbydes d-vitamin dagligt fra de er 14 dage gamle.
Med hensyn til søvn og drømme så handler det om at jeres datter lige nu er i separationsfasen. Netop i den alder, hvor børn begynder at kravle, rejse sig ved tingene og bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd - vil de naturligt have svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen og de vågner også om natten.
På den ene side øver hun sig i at bevæge sig væk, adskille sig fra jer, - og på den anden side øger det hendes behov for ekstra fysisk ...
... kontakt. Det er rigtig svært at sige farvel til dagen og alle oplevelserne, det er svært at koble fra - og det er rigtig svært motorisk at bevæge sig væk fra forældrene om dagen, for hun har stadig brug for stor fysisk kontakt og viden om at I er der for hende.
Derfor søger hun dig ekstra om aftenen, når roen skal falde over hende og også om natten, når hun vågner - enten af en drøm eller fordi hun får sig lagt i stillinger, som hun ikke selv mestrer at komme væk fra.
Den øgede motoriske udvikling som du oplever om dagen betyder altså at hun også rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når hun skal sove. Nogle gange skal man lade hende karte rundt, lige trække tiden lidt, lade hende trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få hende videre i søvnen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til ondt for tænder, så er nogle børn voldsomt plaget af dette i ca 1-2 døgn, lige der hvor tænderne bryder frem. Andre mærker intet til det, forældrene konstaterer bare at der pludselig er kommet en ny tand ... Det vil naturligt ofte være værre, hvis barnet får flere tænder på en gang og kindtænderne kan være rigtig slemme ... Men igen, ingen faste regler her :)
Så det er sandsynligvis hendes alder og den udvikling hun lige nu går igennem, der forstyrrer hendes nattesøvn og gør hende lidt ekstra tryghedssøgende.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.