Svar: Sove igennem uden mad
Kære Nina
De fleste børn vil i 6 måneders alderen begynde at kunne undvære mælken/amning kl. 02.30, så det er den du skal arbejde på at springe over. Amningen kl. 20, 24 og 06 bibeholdes og at sove igennem er altså at kunne sove fra ca midnat til næste morgen tidlig ...
Det er vigtigt at du sørger for at fylde din datter rigtig godt op med mad og mælk dagen igennem som planen jeg har sendt dig skitserer. Derudover er det rigtig vigtigt at du forsøger at amme hende længe og effektivt kl. 24 netop for at sikre at hun så bedre kan undvære kl. 02.30.
Hvis hun er meget afhængig af brystet for at kunne sove videre midt nat, så må du give hende det, men så må du forsøge at afkorte amningen og trække brystet til dig, så hun ikke får lov til at fylde sig med mælk på det tidspunkt. Hun må altså ti at begynde med stadig gerne komme over til dig, du kan lægge hende til brystet og når du så ligger ned og amme og hun har diet lidt og er faldet til ro, så lirker du brystvorten ud af munden på hende. Først higer hun efter den igen, så giver du den igen, men du bliver ved med at trække den til dig.
Stille og roligt sætter du så også noget andet i stedet. Samtidig med at du ammer, så ...
... skal du holde hendes hånd, holde din hånd på hendes hofte, så hun vugges lidt imens I ligger sammen og hun ligger ved siden af dig osv. så hun stille og roligt begynder helt at kunne undvære brystet og falde til ro ved din berøring og dine kærtegn.
På sigt skal hun så beroliges og hjælpes videre i søvnen ved at du hjælper hende med stillingsskift, berøring og kærtegn og ikke længere behøver kommer over til dig og ikke længere behøver amning.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Dette er den mest humane måde at nedtrappe amning om natten på og det fungerer rigtig godt for de fleste. Men der er naturligvis undtagelser. Nogle børn forstår simpelthen ikke hvorfor de ikke kan blive ammet, når mor og brystet er der ... Derfor hjælper det nogle gange at lade far tager over midt nat og også flytte barnet på eget værelse, eller lade mor sove i et tilstødende lokale. Far kan jo give samme tryghed og nærhed som mor, han kan sagtens putte med lillepigen og være der for hende og hjælpe hende til ro, men han kan af gode grunde ikke amme :) Så for nogen er det løsningen at lade far gør alt andet og på den måde komme væk fra mælk om natten :)
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med det projekt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S