Brev:
Manglende interesse for både flaske og skemad
Hej Helen.
Selvom jeg har læst mange af dine gode svar på spøgsmål vedr. søvn og kost, vil jeg alligevel selv stille dig et lignende spørgsmål:o)
Min dejlige søn, Victor, er lige blevet 5 mdr. og er en meget glad og aktiv dreng. Han er ifølge vores sundhedplejerske en meget kvik dreng, som er motorisk langt fremme (er fx lige begyndt at krybe). Vi har som forældre også lidt svært ved at følge med, men det er selvfølgelig også sjovt og meget spændende at følge hans hastige udvikling.
Til 5-mdr.'s undersøgelsen var Victor 71 cm lang og vejede 8,6 kg, hvilket ifølge lægen, skulle være helt fint. Han har i hele dec. haft en smule småfeber, nedsat appetit og indimellem været lettere irritabel. Han fik så sidst på måneden to fine tænder, hvilket lægen formoder har været årsagen til feberen. Appetitten er dog ikke kommet tilbage!
Vi begyndte på skemad, da Victor var 4 mdr., men han mistede efter få dage interessen, og vi holdt en lille pause og ventede på, at feberen skulle forsvinde og appetitten komme igen. Vi er kommet igang igen, men har nogle problemer med at holde hans fokus under spisning og generelt få ham gjort interesseret i mad. Han gider heller ikke have sin flaske om dagen og bliver ofte vred og klagende, så snart han ser den. Han spiser derfor 3 gange om natten - omk. 150-200 ml af gangen - og natten bliver meget urolig!
Han er netop begyndt at sidde i sin højstol, når han får skemad. Han vil gerne sidde i den, men han sidder meget uroligt og gynger sin overkrop kraftigt frem og tilbage (mens han smiler og pludrer lystigt), forsøger at hoppe ved at sætte fra med benene, drejer sig, skubber stolen væk fra bordet med sine ben, griber ud efter ting på bordet og kigger efter alt muligt! Hans reaktion på maden er enten at knibe læberne sammen og smile, som om han tænker, at jeg er fjollet, eller spise et par skefulde uden problemer, ...
... hvorefter det keder ham, og han begynder at sige som en bil, så der er grød overalt. Suk...
Jeg serverer forskellige typer grød og mos (2-3 gange dagligt): ris, majs, hirse, quinoa, pære-, æble-, jordbær-, svedske-, og abrikosmos, forskellige typer grøntsagsmos og vand dertil. Han vil helst spise grøntsagsmos, men kun få skefulde. Jeg sætter ham lige foran mig, lyder entusiastisk og sætter lyde og ansigter på: "Aaaahh, åbne munden, ja og mmmm, dejlig mad, nam nam nam" osv. Det virker ofte i starten, hvor Victor finder mig vældig underholdende og derfor spiser lidt. Jeg har også prøvet at give ham en skrællet æblebåd, og det synes han til gengæld er meget spændende. Den koncentrerer han sig længe om at gumle på og undersøge, og så er der ikke noget uro i højstolen.
Jeg er ved at være tom for ideer og aner ikke, hvad jeg skal gøre for at få ham til at spise skemad og tage flasken??? Den sidste uge har han kun drukket 600-800 ml mælk, og dertil lidt vand til måltiderne. Og ja, skemaden bliver ikke til mere end i alt ½-1 dl max. dagligt fordelt på 2-3 måltider. Jeg er bange for, at han skal begynde at tabe sig, og samtidig at det skal give problemer med spisningen fremover.
Vores egen sundhedsplejerske siger, at vi bare skal acceptere det, så snart Víctor afviser flasken, og stille den væk igen. Men vi oplever, at hvis vi sætter flasken hen til hans mund lidt flere gange, selvom han brokker sig, og måske samtidig afleder ham med fx fjernsynet eller "leger" flasken ind i hans mund, så tager han den indimellem alligevel og drikker 200 ml!! Det er derfor svært, bare at skulle acceptere hans første afvisning, når han fx ikke har spist i 6 timer!!!
Har du nogle forslag til, hvad vi kan gøre?
På forhånd mange tak for hjælpen. Og jeg beklager det lange lange brev - jeg er åbenbart ikke god til at fatte mig i korthed:o)
Med venlig hilsen
Mette.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
17. august 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar vedr. min søn, som sover for lidt...
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.