Svar: Mad og forskellige vejledninger
Kære Lone
Det er altid lidt frustrerende for familier som bor i udlandet, når de i det pågældende land får noget at vide og vi i Danmark siger noget andet ... Du er derfor nødt til at gøre det, du mener vil være bedst og det er ofte en blanding af de råd du får :)
De fleste børn vil naturligt ikke øge deres vægt i samme grad efter 1 års alderen, som de gjorde før. De skal naturligvis ikke tabe sig, men vægten kan godt i en periode stagnere lidt. Hvis du går ind i livets bog på medlemssiderne her på siden, så kan du indtaste din drengs længde og vægtmål fra fødslen og til nu og se hvordan han ligger på kurverne. Det betyder ikke noget om han ligger under, på eller over gennemsnittet. Det der betyder noget er at han følger sin kurve.
Løs afføring og afføring flere gange dagligt kan godt skyldes sammensætningen af hans kost. Det kan f.eks. handle om at han får for fedtfattig kost, at han spiser for store mængder frugt og bær eller drikker for meget juice. Det kan skyldes for store mængder sød (kiks, kager, saftevand, slik) og det kan skyldes at han indtager for store mængder fibre fra f.eks. frugt, grøntsager og groft brød. Derudover kan det skyldes at han måske har svært ved at tygge maden tilstrækkeligt ...
Når lægerne siger at han skal have fedt, så er det således rigtig nok. Børn i denne alder skal stadig have en del fedtstof og det er vigtigt at tilbyde dem forskellige former for fedt. Især fisk er her vigtigt og det vil være rigtig godt, hvis du kunne få ham til at spise fisk næsten hver dag. Også nødder er rige på fedtstoffer, det kunne være i feks. lidt mysli og fedt i form af f.eks. avocado er også en god idé. Du kan f.eks. godt kombinere rejer og avokado - det er sundt og godt :)
Letmælk i Danmark har normalt følgende indhold pr 100g:
Energi 190 KJ
Protein 3,4 g
Kulhydrat 4,7 g
Fedt 1,5 g
Sødmælk i Danmark indeholder pr 100g:
Energi 270 KJ
Protein 3,4 g
Kulhydrat 4,7 g
Fedt 3,5 g
Der er altså samme mængde protein og kulhydrat - det er fedtindholdet der er ændret på.
Omkring mælk til børn over 1 år, så skriver sundhedsstyrelsen blandt andet:
"Efter 1 år gives letmælk, ca. ½ liter om dagen. Det er ikke nødvendigt at komme op på hele mængden, men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om dagen. Det er derfor en god idé at lære barnet at drikke mælk af kop i løbet af andet
halve leveår." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).
Først omkring 3 års alderen anbefales at skifte til de fedtfattige mælketyper - præcis af de årsager som du beskriver: Barnet har brug for det ekstra fedtstof indtil da.
Du kan evt. tilføre din dreng ekstra fedtstof ved at give ham sødmælk i stedet for letmælk, men jeg synes ikke du skal begynde at give ham mme i stedet. Han har aldrig fået flaske eller mme før, det virker bagvendt efter danske normer at starte med dette til et barn på 1½ år ...
Hvis man ammer behøver man slet ikke give hverken mme eller komælk, barnet kan fint trives på modermælk. Man skal så bare sikre barnet ekstra jerntilskud, når det ammes :)
Svinekød - det ved jeg ikke ...
... hvorfor du ikke skulle give ham. I Danmark anbefaler vi at børn tilbydes alle former for kød. Der sker dog ikke noget ved at undlade svinekød i kosten, muslimer spiser jo f.eks. heller ikke svinekød ....
Det er korrekt at børn op til 1½ års alderen har bedst af at få kogte grøntsager, brød uden hele kerner osv. fordi de har svært ved at tygge det og bliver det ikke tygget nok og findelt nok inden det kommer i maven, så har de svært ved at optage næringen af det. Der er dog ikke noget der tyder på at jeres dreng ikke kan tygge sin mad og det virker helt bagvendt, hvis du pludselig skal begynde at give ham ekstra mos og grød med den alder han har. Han er jo glad for at spise mad som I andre spiser og det skal ses som en helt naturlig og sund udvikling.
Du må naturligvis gerne fortsat give ham grød om morgenen og han må også gerne få en godnatgrød som en del af sit putteritual, men frokost og aftensmad skal være almindelig mad. Hvis han har brug for at du moser kartoflerne med lidt sovs, så er det fint og frikadellen kan så spises i stykker ved siden af - men naturligvis kan han spise mad i stykker :)
Det er korrekt at grød er godt til at holde gang i maven og det gælder faktisk alle de grovere grødtyper. Det forebygger således forstoppelse at give barnet f.eks. havregrød om morgenen... I en periode kan du naturligvis godt prøve at give ham brød om morgenen i stedet for, for at se om det ændrer på hans afføring men generelt handler det nok mere om at han skal have lidt mere fedtstof og lidt mindre fibre hele dagen igennem :)
En plan for dagen ser således ud:
Morgen: Havregrød, letmælk af kop
Formiddag: 1 havregrynsbolle med smør, ost, lidt marmelade, ½ banan eller anden frugt (banan kan virke lidt forstoppende), vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost: Fiberholdigt brød uden hele kerner og med smør, plantemargarine eller lignende. Bør få fisk flere gange om ugen og kan tilbydes både kogte og rå grøntsager. Hvis han har problemer med at tygge godt nok, så er de kogte grøntsager bedst - det kan være ærter, majs, gulerod. Friske grøntsager kan være avokado, rød peberfrugt, agurk, tomat osv. Du må gerne lave en grøntsagsmos og krydre den med lidt hvidløg, timian, oregano eller lignende og bruge det som smørbart pålæg, i mosen kan du også bruge lidt olie, så han får ekstra fedtstof på den måde. Tilbydes også kød af forskellig slags og gerne ½ hårdkogt æg eller lignende for også at få ekstra protein. Det er også vigtigt for væksten. Vand af kop.
Eftermiddag: En portion tykmælk eller lignende neutral yoghurt med lidt mysli på, revne æbler (det kan også være med til at samle maven) eller lignende. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.
Før aftensmad: Nogle gange er det en god idé at servere lidt grønt som tidlig aftensmad. Hvis der er gledet lidt grøntsager ned her, så behøver man ikke fokusere så meget på hvad han spiser af dette under selve aftensmåltidet.
Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. alt hvad I spiser, helt almindelig mad. Letmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.