Brev:
Ged i måltiderne
Hej Helen.
Ja, så er jeg allerede tilbage igen med flere spørgsmål. Hver alder giver dejlig mange udfordringer:)
Vores datter er nu 8 mdr. (37 uger), og der sker så meget med hende lige nu. I sidste uge begyndte hun at kravle, og hun er nu i hele huset. Derudover er hun ved at få femte og sjette tand.
De sidste 3 uger, er der dog gået fuldstændig ged i vores spisesituationer. Det startede med, at hun nægtede at spise aftensmad. To skefulde og så lukkede damen bestemt munden. Prøvede vi at nøde hende til lidt mere, begyndte hun frustreret at græde.
Nu har det altså bredt sig til samtlige måltider, og det er temmelig frustrerende. Især fordi vi er kommet ind i en lidt ond cirkel, hvor vi er lidt nervøse for måltiderne. Vil hun nu spise, eller skal vi nu i gennem et cirkus igen? Og det er helt sikkert, at hun kan mærke det. Vi er bevidste om det, men det er sørme svært ikke at vise sin frustration. Desuden er min mand og jeg uenige om, hvordan vi skal tackle situationen. Derfor skriver jeg til dig for endnu et godt råd…
Lillepigen har spist hapser siden 7 måneders alderen, da hun var så glad for at tygge, men hun bliver sørme utilfreds, når jeg prøver at putte dem i munden på hende nu. Nogle gange lykkedes det, hvis jeg bruger en gaffel. Jeg prøver også at tilbyde gnave-grønt, kød m.m. som hun selv kan tage, men enten smager hun lidt på det og smider det på gulvet, eller også bliver det undersøgt grundigt for derefter at ende på gulvet. Faktisk er hun allermest tilfreds, hvis hun får lov til at sidde med lidt agurk eller lidt brød, men det bliver man jo ikke mæt af. Kogte grønsager, spaghetti osv. ender på gulvet. Vi prøver på at servere børnevenlig mad.
I første om gang troede vi, at det var fordi, at hun spiste så meget grød til morgenmad. På gode dage spiser hun næsten 2 dl. havregrød. Er det i orden?
Vi har prøvet at rykke ...
... spisetiderne, hvis hun skulle være for træt kl. 18. Vi har også prøvet at give en let eftermiddagsmåltid. Nogen gange har det hjulpet, hvis hun har fået lov til at sidde og lege med en ske, og andre gange har vi leget mad i hende.
Men faktisk tror jeg, at det bunder i, at hun måske er parat til at spise mere selv. Og at hun har fundet ud af, at mor bliver frustreret, når hun lukker munden. Kan hun være parat til at spise selv?
I aften prøvede jeg at lade hende sidde selv med skeen, og hjalp hende med at føre den op til munden. Den anden hånd var dybt begravet i mosen, og der var mad alle vegne til sidst. Det er svært at sige hvor meget, der egentlig kom i maven. Min mand har lidt svært ved at tackle alt det griseri, og er ikke helt sikker på, at det er sådan vi skal gøre. Desuden mener han, at jeg giver hende for mange valgmuligheder, så hun bliver forvirret. Men hvordan skal jeg ellers gribe det an?
Jeg kan se, at du har rådet andre til, at lade barnet sidde med aftensmaden selv. Altså lidt af hvert på en tallerken, men hvordan sikrer man sig, at det kommer noget indenbords? Og kan hun overskue så meget forskelligt mad? Skal hun sidde med fingrene i det, eller skal jeg give hende en ske? Og skal maden være most eller i stykker? Hun spytter kogte kartofler ud igen, hvis hun selv sidder med det.
Skal vi acceptere hendes nej tak med det samme, eller er det i orden at nøde hende lidt med skeen?
Jeg har overvejet at tilbyde hende lidt godnatgrød. Kunne det være en ide? Og skal hun selv have lov til at spise den?
Vi følger din plan for en 8 måneders barn, og jeg ammer 4 gange i døgnet. Det skal siges, at hun har meget let til gråd for tiden, vil ikke lege alene og vil allerhelst være på vores arm, men det tilskriver jeg hendes motoriske udvikling og måske en begyndende seperationsfase.
Håber du kan hjælpe os…
Mange nytårshilsner fra
lillepigens mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.