Svar: Morsyg, tigerspring
Kære trætte og udmattede mor
Jeg har to piger her i huset, som ville elske at få en lillebror ... så hvad skal du have for ham ..? :o)
Jeg synes du skulle få tjekket om din dreng har ondt. Det kunne godt lyde som øreproblemer, når han vågner flere gange i timen om natten og græder, skriger - og generelt først falder til ro, når du tager ham op. Det er i hvert fald vigtigt at udelukke øreproblemer før noget andet.
Jeg tænker også at nu hvor han nærmer sig de 8 måneder, så har han måske brug for lidt flere udfordringer madmæssigt og det at du begynder at kunne give ham mere mad i hånden, mad han kan sidde med selv og gumle på, kunne måske motivere ham så meget til at spise og være ved bordet at du selv også kunne sidde der og I kunne spise sammen.
Du skriver at din dreng får flaske når han skal sove og tidlig morgen. Jeg kan ikke helt gennemskue hvor mange flasker i døgnet der her er tale om, men de fleste børn vil i din drengs alder have behov for 4 flasker dagligt og først i 8-9 måneders alderen vil 3 flasker være nok. Du skal derfor være opmærksom på om han klyngen sig til dig i dagtimerne, hans mindre overskue osv. kunne skyldes behov for mere mælk.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop
Formiddagslur ca kl. 10, sover ...
... måske 45 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 - tidspunktet afhænger af hvor sen og hvor lang en formiddagslur han har taget, sover ca 2 timer.
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i familiens mad, gerne ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) moset ned i grøntsagerne, laks, rødspætte eller lignende. Suppleres med kogte broccoli eller blomkålsbukker, en kartoffelbåd eller lignende at gumle på, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20. Sover i sin egen seng
Sen aften 23-24: Flaske, som indtages mere eller mindre i søvne og sover herefter i egen seng til næste morgen tidlig
Som du kan se indgår der i denne plan 4 flasker fordelt over hele døgnet. Der er 3 store måltider skemad og to mellemmåltider, hvor han skal have mad i hånden at sidde med selv og gumle på.
Når din dreng pylrer så prøv om du kan sætte ham i den høje stol og give ham netop rugbrødsbjælker, frugt, agurk eller lignende i hånden. Det kan godt være adspredelse og mere mad og mælk han har brug for :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.