Brev:
Bordskik - 2 år, 3 mdr.
Kære Helen.
Vores dreng på 2 år og 3 måneder spiser ligesom vi kan læse os til at mange børn gør i den alder: som vinden blæser! Nogle gange kæmpe portioner og andre gange ingenting. Ting, han afviser den ene dag, skovler han ind dagen efter, når det serveres som rester.
Vi har forstået, at det skal man bare tage roligt, og vi presser derfor aldrig på (han kan altid få lov at få en skive rugbrød med smør, hvis han ikke vil have noget af det, der står på bordet, men vi laver aldrig specielle retter til ham, han må spise det, vi andre får). Resultatet er en altid god og hyggelig stemning ved vores middagsbord, og vi krydser bare fingre for, at det er nok til på et tidspunkt at give ham nogle mere stabile og ikke-kræsne spisevaner.
Men vi ved ikke, om vi tager hyggen for langt...med andre ord: vi er simpelthen i tvivl om, hvor meget bordskik vi kan kræve af ham i hans alder. Vi vil jo gerne give ham gode spisevaner og lære ham almindelig bordskik. Vi er dog i tvivl om, hvornår vi skal gå i gang med at indøve lidt mere bordskik. Især to ting snakker min mand og jeg en del om:
* Skal vores dreng bare have lov til at forlade bordet, så snart han er færdig, eller skal vi til at træne det her ...
... med, at man bliver siddende, til alle er færdige? Som det er nu, får han lov at gå fra bordet og gå i gang med at lege, når han er færdig med sin mad (hvilket han altid er, før vi voksne er det). Har du nogle gode råd til, hvordan man træner dette? Vi vil fortsat gerne holde den gode stemning ved bordet.
* Han har en 'uvane' med at spise lidt, gå fra bordet og så ville op og spise lidt mere senere (eksempelvis et kvarter efter at han er gået fra bordet, altid før der er ryddet af). Nogle gange er det klart en overspringshandling (eksempelvis for at undgå at skulle ud og have ren ble på, hvilket han ikke gider for tiden), andre gange sætter han en stor portion mad til livs, når han så får lov at komme til bords igen.
Indtil videre har vi ladet ham få anden runde, også fordi jeg ikke synes, at jeg har haft meget effekt ud af at forsøge at forklare ham, at man skal spise sig mæt første gang man sætter sig til bords. Min umiddelbare fornemmelse er, at han er lidt for lille til at forstå, at konsekvensen, hvis han går fra bordet, er at der ikke kommer mere mad. Kan du mon hjælpe os med nogle gode råd....eller skal vi bare acceptere, at det er sådan, han spiser for nuværende?
Med venlig hilsen
Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.