Annonce

Annonce

Svar: Droppe sutten og smide bleen


14. januar 2010

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Camilla

Tillykke med at du venter dig igen, det lyder rigtig dejligt - jeg har også et december og et aprilbarn, skønt, skønt :o)

Der er ingen tvivl om at det er uhensigtsmæssigt at fjerne sutten, at fjerne bleen og at blive storebror på samme tid. Det må anbefales at I kun gør en ting af gangen ...

For at starte med sutten, så lyder det som om at den er en kær ven for jeres dreng. Især i den mørke tid, og nu hvor han springer middagsluren over og naturligt er mere træt sidst på dagen. Han skal have den lidt endnu, men brugen skal trappes ned.

Det bedste man kan gøre er nemlig at at minimere brugen af sutten. Det handler f.eks. om at man ikke får sut i løbet af dagen, men kun når man skal sove. Det er her en god idé at give sutten en fast plads og vise og forklare barnet, at "Nu lægges sutten her, så får du den, når du skal i seng."

Derudover kan det være en god idé at læse lidt bøger om det at sige farvel til sin sut. Det kan være lettere at læse om et barn i en bog og 'tale om den anden' end at skulle tale om sig selv og på den måde kan man stille og roligt godt få drejet samtalen ind på barnets sut og at behovet for den måske ikke er så stort mere.

Af børnebøger findes der mange muligheder:

"Gi´mig så min sut!" af Tony Ross, om den lille Prinsesse (kendt fra TV) som ikke vil af med sin sut.

"Farvel sut" af Ulrik T. Skafte, om Tobias der altid har haft en sut, men nu er han 3½ år og sutterne skal hænges på suttetræet til julemanden og det er ikke let.

"Jeg vil have min sut" af Kathleen Amant, om Anna der ikke må få sut, far og mor siger at hun kun må få sutten, når hun skal sove - men så kan man jo hugge lillebrors ...

Eller "Lykkesutten" af Uri Orlev, om Jonathan der elsker sin sut også selvom mor og far siger han er for stor. En dag kommer onkel på besøg og han har en sut i en kæde om halsen - en lykkesut.

Og mange mange flere, - en tur på biblioteket og I er hjulpet godt på vej:o)

Prøv også at tale lidt med ham om, hvorvidt de andre børn i børnehaven bruger sut og hvor sutterne er henne. Nogle børn ...


Annonce

... giver jo sutterne til en onkel, andre til tandlægen, julemanden, nogle hænger sutterne på et suttetræ som ofte står flere offentlige steder ... Måske har jeres dreng selv en idé om, hvad der skal ske med sutten, når han er færdig med at bruge den.

Og man kan naturligvis også indgå en aftale med barnet - f.eks. at barnet hænger sin sut på suttetræet i skoven og får et stykke legetøj, som barnet måske har ønsket sig længe. Man skal bare huske på, at legetøjet nok ikke giver den trøst og nærhed som sutten gav og det er vigtigt at man søger for stadig at være der for barnet, når sutten savnes og anerkender dette savn :)

Med hensyn til renlighed så er det en fysiologisk proces som han modnes til og der er her tre faser. I første fase kommer barnet og meddeler at det har lavet i bleen og gerne vil have en ren ble på. I næste fase kommer barnet og fortæller "nu tisser jeg" og i sidste fase når barnet at sige til lige inden. Det lyder ikke som om at jeres dreng er igang med disse faser og jeg tænker I skal passe på ikke at presse ham. Der er tid nok, det vil være rigtig fint at øve renlighed til sommer, hvor han kan løbe omkring udenfor i et par badebukser :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det bedste tidspunkt at træne renlighed på er hvis barnet selv kommer og meddeler at det er parat. Derudover er det en forudsætning at barnet er i stand til at holde sig tør i mindst 3 timer.

Jeg anbefaler derudover at man bibeholder bleen og giver barnet faste toilet tider i stedet, når tidspunktet er rigtigt. Det giver barnet nederlag at fjerne bleen og tisse i bukserne igen og igen, men det giver barnet en oplevelse af succes, hvis barnet har en ren og tør ble.

Barnet skal ikke spørges "skal du tisse?" for så siger barnet nej og tisser i bukserne 10 minutter senere. Barnet skal følges på toilettet som en naturlig del af hverdagen og på de tidspunkter hvor vi andre normalt også tisser. Man tager barnet i hånden og siger "kom, vi skal lige ud at tisse inden vi kører!" og så gør man det, det er sådan reglen er både for barn og for voksne :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce