Annonce

Annonce

Svar: Græder sig i søvn - 4 mdr.


14. januar 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Elvisa

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille dreng og de ting I har været igennem :)

For mange kokke fordærver maden siger man og måske er et af jeres problemer, at I får og har fået mange forskellige ting at vide ... Nu hvor I spørger mig, så er det jo blot endnu en fagperson at tage stilling til ...

Man kan diskutere hvorvidt jeres dreng skal have lov til at spise som han har lyst til eller om man skal holde igen. I forhold til hans gylpetendens, så er det vigtigt at give ham små hyppige måltider, som han kan holde i sig fremfor at give ham større mængder på en gang, som så gør at han gylper det hele op. Når man har et barn der gylper meget, kan det derfor være fornuftigt at holde lidt afstand mellem grød og mælk og forsøge at 'køre det i stram snor' som du selv skriver.

MEN, han skal naturligvis også have nok og det er vigtigt at medtænke hvorvidt hans gråd og uro også kan skyldes behov for lidt mere mælk ...

Når jeg ser din plan for dagen, så får han 5 flasker dagligt og 2 måltider skemad. Han drikker konsekvent mellem 100-150ml af en flaske - det vil sige at han indtag af mælk ligger mellem 500-750ml. Da han vejer 7,6 kg, er hans døgnbehov som minimum 750ml og ofte faktisk omkring 1150ml. Altså faktisk det dobbelte af hvad han får nu.

Jeg er således til dels enig i at det er bedre han få mindre og holder det i sig end at han får mere og gylper det op. Men det er ret vigtigt at sikre sig at hans gråd og uro ikke skyldes et reelt behov for mere mælk. Den ekstra væske kunne måske også gøre at hans mave begyndte at fungere bedre ...

Det er naturligvis et problem, hvis han er forstoppet, fordi det også vil påvirke hans indtag af mælk. Hvis man har forstoppelse er der jo et pres på mave og tarm og så har man ikke lyst til at indtage ekstra meget mad/mælk ...

Siger han selv fra overfor mælken? Altså når du giver ham en flaske med 150ml, er det så ham selv der stopper efter 100ml og har du en idé om hvorfor han så gør det? Er det fordi han ikke kan rumme mere i sin mave på grund af f.eks. forstoppelse eller er det fordi han lader sig forstyrre og ikke kan koncentrere sig om flasken eller hvad handler det om? Det er vigtigt at du gør dig nogle overvejelser her.

Mit forslag til en dagsplan, for et 4 måneders barn der får skemad 2 gange dagligt, vil normalt se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur, sover her 1½-2 timer

Frokost 11-11.30: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, quinoa, gerne med lidt frugtmos (det er også godt til at holde maven igang), vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur han har taget. sover her dagens længste lur, sover måske 2½-3 timer som han også nogle gange gør :)

Eftermiddag 16-16.30: Flaske

Sover dagens 3. lur, som ofte er en tidlig aftenlur og dagens korteste lur.

Aften 18.30: ...


Annonce

... Grøntsagsmos, vand af kop

Flaske og puttes til natten ca kl. 20. igen varierer tidspunktet lidt efter hvor sen en powernap han har taget sen eftermiddag/tidlig aften.

Sen aften 23-24: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne.

Midt nat 03: Behøver måske en flaske her, de fleste børn er 6 måneder inden de kan sove igennem uden mælk midt nat. Men hvis han kan er det jo super og det lyder som om at I faktisk godt kunne arbejde lidt på dette ... modsat, hvis han vågner og søger, så giv ham flasken netop for at få hans indtag af væske sat op og dermed forhåbentlig få lidt gang i maven. Det hele hænger jo sammen.

Som du kan se så eftermader jeg ikke med mme. Han får som udgangspunkt grød når han vågner af sin formiddagslur og får så først flasken inden han skal sove igen. Der når således at gå 1½ og nogle gange 2 timer imellem de to ting - det samme gælder om aftenen.

Mit forslag til jer er altså at du prøver at se på hans indtag over hele dagen, fortsat forsøger at køre en nogenlunde stram plan hvad angår tidspunkter for mad osv. Men samtidig også giver ham ekstra væske. Det kunne faktisk godt være at mere mælk ville gøre at han ikke længere grad sig i søvn og at han også ville kunne sove mere end 30 minutter før han vågnede og græd ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du spørger hvorfor han vågner efter kun 20-30 minutters søvn og min umiddelbare tanke er at han har svært ved at skifte fra en søvnfase til en anden.

Det bedste du kan gøre er ikke at tage ham op, men i stedet forsøge at få ham til at sove videre der hvor han er puttet i første omgang. Det er her vigtigt at han er puttet fra din favn og ned i sin seng eller barnevogn imens han lige har registreret, hvor han er lagt.

Han skal puttes med et fast ritual, klud, beroligende ord, kærtegn eller lignende så han genkender dette og forbinder det med at skulle sove. Det skal være samme ritual hver gang han puttes, både dag, aften og nat.

Læg dine hænder på ham, så han kan mærke at du er der. Lad dine hænder have lidt tyngde på hans krop, hold evt. hans hænder og arme samlet ind til kroppen og hjælp på den måde din barn til fysisk ro. Lidt det samme som soveposen gør, bortset fra at jeres sovepose har arme, så han kan godt ligge og flagre med dem. Dine hænder hjælper ham til større fysisk ro :)

Det er fint at putte ham i barnevognen og trille ham en tur, så han på den måde holdes sovende. Det vil her være rigtig fint, hvis du stille og roligt kan nå frem til at han kun skal trilles lidt for at overgive sig til søvnen. Tril barnevognen, hold pause, afvent, hør om han klynker og tril igen, hvis han ikke siger noget holder du vognen stille, hvis han klynker triller du lidt igen, beroliger, vugger og holder atter pause. Ved hele tiden at trille lidt, holde pause, afvente, så lærer du din dreng at han ikke behøver være i bevægelse for at sove.

Håber mine tanker og plan for dagen hjælper videre på vej og ikke skaber større forvirring.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce