Svar: Kost efter 6 måneder
Kære Pernille
Tak for dit brev. Det lyder som om at det går rigtig godt med skemaden hos jer og jeg vil besvare dine spørgsmål i den rækkefølge de kommer :)
Variation i maden er meget vigtigt. Netop med den alder din dreng har nu og de næste par måneder frem, vil han have en naturlig lyst til at putte i munden og smage på ting. Det er utrolig vigtigt at udnytte dette og jo mere variation og forskellige smagspræferencer du kan give ham, jo mere forebygger du kræsenhed senere hen. Når han først nærmere sig et år, så bliver det meget svært at introducere nye fødevarer. Så masser af variation er rigtig godt.
Derfor er jeg heller ikke tilhænger af at man nedfryser større portioner grøntsagsmos. Netop fordi barnet jo så får det samme igen og igen, hver gang man tager en portion op. Det giver meget bedre variation at lade barnets mad tage udgangspunkt i den mad man selv spiser og lade ham få de grøntsager, kød, fisk osv. som er en naturlig del af jeres aftensmaden. Evt. rester kan så bruges til frokost næste dag.
Han kan sagtens tygge uden tænder. Nogle børn får først tænder efter 12 måneders alderen og de kan sagtens tygge med deres gummer. De fleste børn er dog omkring 8 måneder inden de begynder at kunne tygge udskåret mad og ofte vil man begynde med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Det kan vi tage til den tid :) Lige nu er skemaden fint blendet helt super.
Det vil være en god idé at du øger ham til 3 måltider dagligt, så han får morgenmad, frokost og aftensmad. Grød bør ikke udgøre mere end to af dagens måltider, resten bør være grøntsagsmos. Derudover vil det være godt at tilbyde ham mellemmåltider i form af frugt.
Hans mælkebehov er stort. De fleste børn ligger på ca 800ml i døgnet ved siden af skemaden. Hvis han ligger omkring 750ml og også drikker vand af kop og får mme via grød og mos, så lyder det dog meget fint. De fleste børn vil i 6 måneders alderen stadig få 6 flasker dagligt og i 7 måneders alderen nedsættes til 4 flasker dagligt.
Mellemmåltiderne består normalt af lidt frugt, frisk frugt eller frugtmos og vand af kop. I 7 måneders alderen tilbydes lidt mere mættende mad, f.eks. en flerkornsgrød om eftermiddagen og eftermiddagsflasken udgår her.
Hvis du kun bruger mme i grød og mos så behøver du ikke tilsætte ekstra fedtstof, men hvis du koger med vand og bruger f.eks. noget af kogevandet i grøntsagsmosen, så vil det være fint både at tilsætte fedtstof og mme. Se i babykøkkenet her på siden, hvordan :)
Grød kan ikke fryses, men man kan godt fryse grøntsagsmos og frugtmos. Jeg anbefaler normalt at man laver en ren grøntsagsmos, med grøntsager og lidt af kogevandet og så fryser dette. Det anbefales nemlig at frugt og grønt optøes direkte i gryden, hvor kød og fisk optøes i køleskab eller i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund af bakterievækst.
Samtidig anbefales det at man sørger for at optøet kød gennemvarmes f.eks. bør små kogte kødboller koge i mindst 5 minutter efter at have været frosset.
Mit råd er derfor at hvis du gerne vil lave en ren grøntsagsmos, så fryser du den ned i små mængder (i beholdere beregnet til frysning af babymad - ikke isterningebakker). Tager det op du skal bruge, varmer det direkte i gryden og hvis der skal kød i, så lader du det koge med i mindst 5 minutter.
Her slukker du så for varmen, og kommer så her fedtstof og mælk i og så er retten serveringsklar.
Frugtmos kan også fryses ned. Frugtmos kan laves af både frisk og frosne bær og frugter - ud over det gængse æble ...
... og pæremos kan du også lave mos af hindbær, blåbær, jordbær og skovbær. Det kan holde sig i køleskabet et par dage. Frugtmos der har været frosset optøs direkte fra fryser i gryde, herved bevares smag og vitaminer bedst.
Spædbarnemad der fryses ned kan holde sig ca 1 måned i fryseren, når temperaturen er på -18 grader. Mad der har været frosset må aldrig fryses igen, men skal kasseres hvis den har været optøet.
Men hensyn til frysning af utilberedte fødevare, så må du kunne finde noget om dette på forbrugerstyrelsens hjemmeside eller på siden altomkost.dk.
Din dreng bør få kød og/eller fisk hver dag. Enten til frokost eller til aften og gerne begge dele - altså 2 gange dagligt.
I sundhedsstyrelsens bog "Mad til spædbørn og småbørn" som du køber på apoteket kan du finde opskrifter på kødboller og læse om stor set alt der vedrører babymad.
Gluten er et stof der især findes i kornprodukterne hvede, rug, byg og havre. Indholdet i hvede er betydeligt højere end i de tre andre kornsorter og sådan noget som majs, ris og hirse indeholder ikke gluten.
Hvis man er disponeret for det kan gluten fremkalde sygdommen Cøliaki. Personer med cøliaki skal være på en livslang diæt, hvor de ikke får gluten. Det er således forkert, når man hører folk tale om "glutenallergi". Man er ikke allergisk men har en sygdom.
Man mener at mængden af gluten har betydning for om sygdommen udvikles. Børn under 6 mdr. bør ikke få glutenholdig mad og efter 6 mdr´s alderen kan mængden øges gradvist.
Da det især er i hvede, at de største mængder af gluten findes, skal man ikke give grød der er baseret på hvede, for så bliver mængden af gluten hurtigt for stor. Mindre mængder af havregrød og øllebrød kan man godt give. Brød gives gradvist med et indtag der passer til barnets alder.
Det vil være fint at du begynder at give din dreng frisk frugt i hånden som han selv kan sidde med og sutte på og så kan du bruge frugtmos som topping på en grød, som dessert efter et grøntsagsmåltid eller som mellemmåltid. Det vil være fint at variere mellem frisk frugt og frugtmos lavet af kogte frugter og bær. Du kan også lave frisk frugtmos ved at mose f.eks. en meget moden pære eller en banan.
Ernæringsmæssigt skulle frosne grøntsager være okay at bruge i madlavningen og du behøver således ikke kun købe friske grøntsager. Men igen gælder at det er en god idé at variere og også at tage udgangspunkt i de grøntsager I andre spiser, så jeres dreng naturligt fra starten kommer igang med familiemaden.
Hvorvidt blomkål på frost er økologisk ved jeg desværre ikke. Det må du kunne kontakte producenten og spørge om :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg sender dig her en plan for dagen som den kan se ud til et 6 måneders barn:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at sidde med i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flaske og tilbydes her også lidt frugt ligesom om formiddagen, vand af kop
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med lidt brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.