Brev:
Bøvl i børnehaven
Kære Helen
Vores store pige er startet i børnehave. Hun startede for et par måneder siden.
Min mand og jeg havde nok forventet, at overgangen ville blive rimelig nem - hun var supernem at køre ind i vuggestuen og har altid været glad for at komme i vuggestue og været vellidt af børn og voksne. Yderligere flyttede hun samtidig som hendes bedste venner, og de kom også på stue sammen.
Desværre er det ikke helt gået, som vi håbede. Vi hører næsten dagligt, at vores datter fortæller, at der er nogen, der har drillet, slået eller skubbet, så hun er blevet ked af det.
Jeg synes også, at overgangen til børnehaven var lidt svær. De voksne er ikke helt så tilgængelige som i vuggestuen, og det var nogengange svært helt at få et overblik over, hvordan dagen var forløbet.
Jeg har taget kontakt til pædagogerne for at høre, hvordan de vurderer, at det går med det hele. Jeg tror godt, at de kunne mærke, at jeg er lidt bekymret, og siden har de været meget opsøgende overfor mig, så jeg synes, at der er kommet gang i en fornuftig dialog, og jeg har fået et lidt bedre overblik over, hvad der rent faktisk foregår. Det er jo rart.
De beskriver, at min datter er en følsom type, der har lidt let til tårer. Der skal ikke så meget til at slå hende ud. De siger ganske vist også, at hun altid kommer hurtigt over det, og så er hun på banen igen.
Herhjemme har hun også tendens til at være pyldret. Det sker nærmest pr. automatisk, at når hun skal spørge om noget, så sker det med "grædestemmen". Jeg er ved at blive skør af det, og jeg ber hende tit om, at hun bruger sin almindelige stemme, for det andet er faktisk lidt træls at høre på. Det lyder lidt hårdt, når jeg selv læser det på skrift, men det er virkelig irriterende, og det virker som en rød klud foran mig.
Jeg er med på, at tonen selvfølgelig er lidt hårdere i børnehaven, og det kan jo nok også tage tid lige at finde sin plads. Det er jo også naturligt, at der opstår konflikter i løbet af en dag, og selvfølgelig bliver hun ked af det, hvis der er nogen, der slår eller driller. Men nogen gange vender tingene jo også den anden vej: En pædagog beskrev, at vores datter i dag tog et stykke legetøj ud af hånden på et andet barn. Det andet barn blev vred (forstår man jo godt) og hev tingen til sig igen. Også ...
... begyndte vores datter at græde – selvom hun jo i den situation var grunden til konflikten.
Hun hænger meget fast i sine gamle venner. For tiden går de virkelig hinanden på nerverne, fornemmer jeg. Og pædagogerne har prøvet at opfordre dem til at søge lidt alternative legekammerater, men de VIL åbenbart være sammen. Også selvom de komme op at skændes mange gange om dagen.
Vores datter sover heller ikke længere til middag, og det kan jo også være en medvirkende faktor til, at hun er så tyndhudet. Men jeg synes nu faktisk, at hun klarer det rigtig flot. Hun er langt mere følsom overfor lavt blodsukker – det har pædagogerne også bemærket, og jeg fornemmer, at de sørger for, at hun lige får lidt at spise og lidt vand, hvis hun er ved at gå sukkerkold.
Hun er rigtig dygtig med sit sprog og fortæller mangt og meget – både ting, som (måske) rigtig er sket, men hun har også en meget livlig fantasi – f.eks. tror jeg ikke helt på, at hun nogen gange lige flyver sig en tur over legepladsen – bare ud med armene og afsted :-) Det er jo fint med en god fantasi, men det kan også være lidt svært for os helt at finde hoved og hale i fiktion og fakta.
Jeg synes selvfølgelig, at det er synd for hende at hun skal bryde sammen og græde mange gange i løbet af en dag, og jeg vil så gerne have, at det bliver lettere for hende. På den anden side, så synes jeg også, at hun er nødt til at komme lidt ind i kampen. Alt det hylen kommer man jo ingen vegne med.
Jeg forsøgte at snakke med hende i dag. Sige, at hun jo er en stærk pige og rigtig god til at tale med folk. Jeg har sagt, at hun skal sige stop, hvis der er nogen der driller. Og hvis bedstevennerne slår, så skal hun også sige, at det vil hun ikke have. Så må hun sige, at hun ikke gider at lege med nogen, der slår. Hun skal jo ikke bare være prygelknabe og være den der altid græder over det mindste.
Jeg kan godt selv høre, at det måske er store krav til en lille pige, men jeg synes virkelig, at hun fortjener bedre. Jeg fortalte også, at der jo også nogen gange er nogen på mit arbejde, der siger noget til mig, så jeg bliver ked af det. Hun virkede helt forundret over, at det også kunne ske for mig :-)
Hvordan hjælper vi vores datter til at blive lidt bedre til at klare de daglige konflikter?
Venlig hilsen
Ravnemor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. august 2024 | Sovevaner | 2 år, 8 mdr.
Svær putning til nat - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg skriver vedr. vores datter som nu er 2år og 8 måneder. Hun...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
29. maj 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen, Så er det os igen 😅 Vi har jo en dejlig dreng på 2 år...
15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig