Svar: Sove problemer - 7 mdr.
Kære trætte mor
Du fortæller at det kun er om aftenen, at din dreng har svært ved at finde fysisk ro - om dagen sover han fint i barnevogn og falder i søvn uden at du skal trille ham eller andet ... Hvori består forskellen på putning dag og aften?
Hvis du f.eks. putter ham i en voksipose om dagen, som omslutter ham og hjælper ham til fysisk ro, så skulle du måske prøve at bruge denne om aftenen også ... I givet fald, ville det være godt at du så, når han er faldet i søvn, letter lidt på dynen i posen, så han ikke får det for varmt :)
Det kan også handle om at han efterhånden er så gammel, at han har brug for at kunne bevæge sig og finde en behagelig stilling at sove i. Du fortæller at han tidligere faldt i søvn ved at blive puttet på siden og I holdt jeres hænder på ham, måske er han ved at være der, hvor han måske sover bedre på maven? Hvis han selv tumler omkring og får sig lagt på maven og er i stand til at trille og vende og dreje sig selv, ...
... så er der ikke noget i vejen for at han falder i søvn på maven nu. Faktisk hjælper det nogle børn til større fysisk ro, at få lov til dette ... Igen kan du så vende ham om på ryggen inden du selv går i seng.
Det lyder ikke som om at uroen inden sengetid skyldes manglende indtag af mælk og mad, men altså som en stor fysisk uro og du må derfor forsøge at finde ud af, hvordan du kan hjælpe ham til fysisk bedre ro, når han skal sove ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til om han sover for meget om dagen, så kan du evt. forsøge at putte ham lidt senere. Det er okay først at putte ham kl. 20-20.30, hvis du tror at han der så vil være mere parat. At flytte hans puttetid ½-1 time vil være helt okay.
Et bad om aftenen kan også være en idé, fordi han bagefter naturligt får en varme og en ro der breder sig i kroppen. Det kan altså også gøre at han lettere kan slappe af, når han skal sove:)
Jeg håber ovenstående er et par idéer med på vejen, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.