Svar: Sover sent om aftenen
Kære forældre
Gennemsnitligt vil børn i jeres drengs alder have behov for at sove 15 timer i døgnet, nogle børn sover lidt mere, andre lidt mindre.
Det vil ofte være sådan at børn i 3-4 måneders alderen begynder at sove kortere og flere lure i løbet af dagen og ofte spiser de ofte lidt mindre. Deres sidste lur ligger ofte så sent på dagen, at de går meget sent i seng. Det er således meget normalt at børn i denne alder ikke går til ro for natten før kl. er 22 eller senere. Det hører med til den udvikling de går igennem og det ændrer sig naturligt igen i takt med at barnet bliver ældre, begynder at få skemad, får mere rytme og struktur i løbet af dagen.
Når man som jer har et ønske om at barnet skal gå tidligere i seng, så vil det være nødvendigt at se lidt på hele dagens rytme. Det vil være en god idé at arbejde på en rytme, hvor barnet sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en kort 3. lur. Det vil være en god idé at starte dagen nogenlunde tidligt, så barnet sover sine lure så tidligt på dagen at den 3. lur bliver en sen eftermiddagslur i stedet for en tidlig aftenlur.
Det kan derfor være en god idé at I prøver at vække jeres dreng lidt om morgenen, så dagen starter lidt før og dermed også putter ham lidt tidligere til formiddagslur. Jeg tænker også at I måske skal starte med lidt skemad, fordi det på sigt vil være med til at påvirke hans rytme.
Børn i jeres drengs alder er ofte meget opmærksomme på verden, de følger tydeligt med, de bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Det betyder at børn i denne alder meget let lader sig forstyrre - og især når de skal spise. De får mælk, spiser, slipper - kigger efter ting, tager måske fat igen, slipper og gider så alligevel ikke mere, det er sjovere at lege og være opmærksom på ...
... verden.
Det at barnets søvn ændrer sig og at barnet er meget mere vågen og opmærksom gør, at man meget let kan komme ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og derfor kan det være en rigtig god idé at arbejde på at barnet får lidt mere mad. I første omgang handler det om at barnet skal have mere mælk, men det vil også være rigtig godt at begynde med lidt grød.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Vågner/vækkes blidt og dagen begynder
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Begynd med en lille smule grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13.30
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16-17: Flaske
Sover her sin 3 lur - ofte imens I spiser aftensmad
Bades, hygger, leger osv.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20. Alt efter hvor lang og hvor sent hans 3. lur er, påvirker det naturligt hans tidspunkt for putning om aftenen.
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat 03: Flaske
Når I giver ham flaske, så prøv evt. med en flaskesut med større hul, så mælken flyder lettere til ham. Læg også evt. en skiftning ind, for at vække ham lidt og få ham til bagefter at spise lidt mere. Dette for at være sikker på at han spiser nok af gangen og ikke længere slatspiser. Det vil også gøre at jeres nattesøvn ikke bliver så afbrudt som den er nu og at I på sigt bedre vil kunne få lidt ro på om aftenen.
Men indstil jer også på at aftentid lige i øjeblikket er familietid og ikke nødvendigvis partid. Det er helt naturligt for hans alder og søvnudvikling, at han lige nu har vågne aftener og går sent i seng. Jo mere roligt og afslappet I kan tage det, jo bedre er det, jo mere ro vil det signalere til ham :) Og på sigt ændrer det sig, tiden arbejder også for jer her.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.