Svar: Afvænning fra natflaske
Hej med dig
For det første er det vigtigt at børnene får mad og væske nok dagen igennem og det er måske her problemet ligger. Efter 1 års alderen er lysten til at spise særlig meget ofte ikke så stor og børn spiser ofte mere selektivt. De vil selv og vender hovedet for en ske ...
Det er dog ofte sådan, at man om aftenen, godt kan få lov til at made dem med en grød, f.eks. havregrød og bruge dette som en del af putteritualet, naturligt adskilt fra aftensmaden. Det kan være en god måde lige at få givet dem noget ekstra på, så man er helt sikre på at de ikke går sultne i seng.
Derefter er det så en god idé at skære lidt ned i mælkemængden i flasken, så de får mindre og mindre og tilsidst lærer at undvære eller alternativt kan nøjes med den mængde der kan gives af en kop.
Det vil være relevant at du sætter noget andet i stedet for flasken for på den måde at skabe et nyt putteritual. Det kan også være en godnathistorie, en sang, at du sidder og holder dem lidt i hånden, når de puttes osv.
Måske er de allerede ved at forstå hvad det vil sige at noget er ...
... slut. Måske gestikulerer du med dine hænder for at signalere slut - når mælkekartonen er tom, når tallerkenen er tømt for mad osv. Måske bruger du allerede det at smide i skraldespanden som en måde at vise at noget er slut, noget skal ud, kasseres.
Denne rutine må du gerne overføre på flasken, tage dem med i processen og smide flaskesutterne ud, fortælle at det er slut, når de beder om flasken og så tilbyde et alternativ. På et tidspunkt er sutterne alligevel mørnede og der skal købes nye og det skal du så lade være med :) Så slå ud med armene, gestikuler og sig "slut" og tilbyd så et alternativ som en kop mælk og en godnathistorie i stedet for :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal ikke ændre noget før de er kørt godt ind i institutionen og I er ude over diverse snot og hoste perioder. Det er helt fint at trappe ned og ændre vaner de næste 2 måneder, der er ingen hastværk, men det er naturligvis relevant at stoppe når tiden er rigtig og de bør være stoppet med flaskerne inden de er 18 måneder gamle.
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.