Annonce

Annonce

Brev:

Imødekomme / afhjælpe ulvetimen


28. januar 2010

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Imødekomme / afhjælpe ulvetimen

Hej Helen

Jeg har en lille datter på knap en måned. Om dagen er hun en veltilpas og nem lille pige, der både spiser og sover rigtig godt. Men om aftenen er hun ofte urolig, græder og kan ikke finde ro til at sove. Nogle aftener går det hurtigt over ved at gå med hende 15-20 min på armen og hun sover 2-3 timer ad gangen. Men andre aftener er hun helt utrøstelig, vil spise ofte og en lille slat ad gangen, vil være i favnen hele tiden og vi kan vandre frem og tilbage med hende i flere timer og det kan strække sig fra kl 20.00 og helt til 02.00.

Hendes dag ser ca. sådan ud:

Mlm. 7.00-8.00: Hun vågner, får flaske, bliver puslet og vasket og får tøj på. Vi snakker lidt eller leger.

Mlm. 9.00-10.00: Hun bliver puttet i barnevognen og sover 3-4 timer.

Mlm. 12.00-13.00: Hun vågner, får flaske, bliver puslet. Vi snakker lidt eller leger.

Mlm. 14.00-15.00: Hun bliver puttet i barnevognen og sover 2-4 timer.

Mlm. 17.00-18.00: Hun vågner, får flaske, kommer i bad, får lidt massage, kommer i nattøj. Hun sidder lidt i skråstolen mens vi voksne spiser eller leger lidt.

Mlm. 19.30-20.30: Hun bliver puttet i sin lift (enten i stuen eller køkkenet) og sover (hvis vi er heldige) 2-3 timer

Mlm. 22.30-23.30: Hun vågner og får flaske. Vi prøver at skabe så meget ro som muligt...

Mlm. 23.00-01.00: Vi putter hende i sin vugge eller lift og går selv i seng.

Mlm. 03.00-04.00: Hun vågner og får flaske ...


Annonce

... og får måske skiftet ble. Vi prøver at skabe så meget ro som muligt.

Mlm. 04.00-05.00: Hun bliver puttet i sin vugge eller sover videre i vores seng.

Dette er selvfølgelig på de gode dage/aftener og tiderne svinger naturligvis.

Mit spørgsmål er så hvordan vi kan imødekomme og forberede os bedre på hendes ulvetimer?

Vi prøver indimellem at svøbe hende når hun er helt utrøstelig, men hun er en meget varm pige og kommer nemt til at svede i kampens hede og bliver så blot mere utrøstelig. Vi går med hende på armen indtil hun igen er rolig eller vi sidder og vugger hende imens vi nusser hende. Hvordan kan vi trøste og stille hendes uro bedre?

Jeg er i tvivl om, om vi skal begynde at putte hende i soveværelset på 1. sal (hun er jo så lille bitte endnu), hvor der er mere køligt end stuen eller køkkenet og også mere ro?
Og så er jeg meget i tvivl om tidspunktet hun får sin flaske på hele døgnet rundt. Hun får den jo lige når hun vågner og derfra kan der jo gå 1-2 timer (og nogle gange mere hvis hun er urolig) inden hun falder i søvn igen. Og så tænker jeg at hun jo bliver sulten efter kortere tids søvn. Men på den anden side bliver hun helt hysterisk hvis hun ikke får mad når hun vågner (efter 3-4 timers søvn), det er hun jo vænnet til nu.
Er der en bedre måde og tidsrum jeg kan give hende mad?

Det blev et lidt rodet indlæg, men jeg håber du kan forstå meningen med det...

Med venlig hilsen
Maja

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Lammeskind til baby

Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.

Vil kun sove lur i vikle

Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce