Svar: Ked af vuggestue

---

Kære bekymrede mor

Tak for din fine beskrivelse af din lille dreng :) Det lyder som om at det er lidt svært for ham at være i vuggestuen lige nu og det lyder desværre som om at personalet der, synes det er lidt problematisk, hvilket jo ikke gør tingene bedre ...

Jeres dreng har en alder nu, hvor han naturligt begynder at opleve mere modstand. Det er modstand fra jer og andre voksne, når I siger "Nej!" eller "AV!" eller holder fast i ham fordi han ikke må løbe ud på vejen. Det er også modstand fra børnene i vuggestuen, de skubber til ham, hiver ham i håret, tager legetøjet fra ham, nogle bider måske ... Der er en masse ting, som gør at verden pludselig er lidt sværere for ham at tackle og det skal man naturligvis anerkende.

Det er helt normalt for hans alder og udvikling og man oplever det ofte i 18-20 måneders alderen, ofte ser man det også ved at barnet sover dårligt i denne periode, vågner om natten med gråd eller skrig og har brug for tæt fysisk kontakt for at kunne falde i søvn igen ...

Det er en spirende farefornemmelse som fortæller ham at det at gå i vuggestue ikke bare er sjov og ballade, det er faktisk nogle gange temmelig svært og det er naturligvis hårdt at erfare dette. Det skal man have forståelse for og det skal derfor være naturligt og tilladt at han søger de voksne lidt mere i denne periode og har det bedst med at ...

---

---

... sidde lidt på skødet. Det er rigtigt at jeres dreng opnår noget ved sin høje gråd - han opnår at blive taget op og få lov til at mærke den farlige verden lidt på afstand og fra et trygt skød. Der er han i sikkerhed - og er det et problem? Det synes jeg ikke!

Jeg synes faktisk du bør tale med pædagogerne om hvordan du oplever situationen og at du bestemt ikke mener at din dreng er udspekuleret og mangler grænser osv. Det er ikke rigtigt, at du skal gå og have ondt i maven over at aflevere ham. I skal begge være trygge ved at han afleveres der.

---

---

---

Jeg synes du skal bede om en samtale, for at få ro på og tilliden skabt mellem jer alle. Det handler ganske givet om at man kan sige tingene på mange måder, der er jo forskel på om man siger "han er så pylret, han vil hele tiden sidde hos mig" og gør det til et problem end om man siger "Han kan godt være ked af det, men får han lov til at sidde hos en voksen, så går det bedre". Ofte handler det om dårlig kommunikation, når der er sådanne oplevelser mellem forældre og pædagoger ... og her er man nødt til at tale sammen.

Og så hold fast i det du ved og føler er rigtigt. Din dreng er ikke udspekuleret og han har naturligt farefornemmelse lige nu og får naturligt anfald af fortvivlelse. Det er en del af han udvikling og han skal naturligvis anerkendes og støttes så godt som muligt.

Held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---