Svar: Mad med Nutramigen
Kære Tanja
Nutramigen gives normalt til børn hvor man skønner der er risiko for at udvikle allergi. Man anbefaler Nutramigen de første 4 måneder og herefter kan barnet ernæres fuldstændig ligesom alle andre børn ...
Når jeg læser dine breve, så er det mit indtryk at I er blevet rådet til at give nutramigen, fordi jeres søn lider meget af forstoppelse og tanken har været, at han ville få det bedre i maven, hvis han fik et produkt med spaltede/hydrolycerede proteiner. Det har også haft god effekt og det er fint, men problemer med allergi har han/I ikke.
Derfor kan du i princippet godt give ham almindelig modermælkserstatning med den alder han har nu og når du skifter kunne du forsøge med NAN H.A. som er et produkt der har delvist hydrolycerede proteiner. Måske vil han også tåle dette fint. Det er i hvert fald et forsøg værd.
Med hensyn til mælk i mad, så bør man faktisk tilsætte dette til små børn og det handler om at maden skal energiberiges. Barnet er simpelthen ikke i stand til at spise mængder der er store nok til at dække det energibehov som barnet lægger for dagen. Man er derfor nødt til at lave maden udelukkende på mme eller lave maden med vand, mme og ekstra fedtstof, for at maden bliver energimæssigt god for barnet.
Da din dreng, som jeg læser det, ikke har problemer med mælkeallergi, er der ikke noget i vejen for at du forsøger at lave mad med almindelig mme eller NAN H.A.
Alt efter hvordan han reagerer på anden erstatning ville jeg vurdere hvorvidt han skal have komælk eller ej. Som udgangpunkt vil jeg ikke give ham sødmælk, når han er 6 måneder med mindre det indgår i madlavningen f.eks. i form af en sovs, så er det en god idé. Vælger man at give ham sødmælk via grød og mos, så er det max ½ dl. og altså ikke ret meget der skal bruges.
Børn skal i princippet ikke sættes på en diæt, hvis ikke der er grund til dette. For at man kan tale om hvorvidt barnet har overfølsomhed over for mad eller mælk så er der nogle ting, som man skal se efter. For det første skal symptomerne optræde, når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle, dernæst skal symptomerne forsvinde eller blive mindre, når man lader være med at spise fødevaren, og så skal ...
... symptomerne komme tilbage, når man spiser fødevaren igen.
For at vurdere hvorvidt jeres dreng reagerer allergisk på nogle fødevarer eller reagerer med maveproblemer på dem, så er I altså et eller andet sted nødt til at give ham de forskellige fødevarer. Det er meget vigtigt, at I ikke sætter jeres dreng på en diæt uden at vide, hvorvidt der er reel grund til det og han skal som udgangspunkt derfor ernæres fuldstændig som andre børn.
Symptomerne på en fødevareallergi kan være øjne der hæver, klør og bliver røde. Næsen klør, løber eller er stoppet, og man nyser. Lungerne kan give symptomer som minder om astma - hoste, piben og hvæsen, trykken for brystet og åndenød.
Symptomerne fra mave og tarm er mavesmerter, kvalme, opkastninger og diarré. Og når der er tale om små børn så skal man altid være opmærksom på at små børn ofte gylper lidt og det skal ikke forveksles med en allergisk reaktion.
På huden kan ses akut nældefeber med kløende, velafgrænsede hvide eller blegrøde hævelser. Kronisk nældefeber ses sjældent ved overfølsomhed over for fødevarer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hos nogle børn forværres børneeksem af bestemte fødevarer. Det er især hos børn med svært vedvarende børneeksem. Der er dog mange andre faktorer end mad, der kan forværre børneeksem.
Børn som lider af svær fødevareallergi kan desuden have en dårlig trivsel, de tager ikke rigtig på, de virker generelt meget trætte og uoplagte, pylrede osv.
Hvis man mistænker at barnet har en fødevareallergi så skal barnet undersøges og udredes via egen læge og derfra evt. henvises til børneafdeling eller allergolog.
Jeg er som sagt ikke helt klar over om Nutramigen I giver er givet i samarbejde med lægen og om det udelukkende er på grund af problemer med hård mave. Men det er sådan jeg tolker jeres brev. Derfor er mit umiddelbare råd at I forsøger at gå over til NAN H.A. i stedet for og ser hvordan jeres dreng reagerer på dette. Det kan I også bruge i madlavningen og når det går fint og maden måske også hjælper med til at holde maven igang naturligt, så kan han måske begynde at få en helt almindelig modermælkserstatning og vil kunne tåle det uden problemer.
Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.