Annonce

Annonce

Svar: Vægttab og tør hud


3. februar 2010

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

For at få din datter til at tage på i vægt igen, vil det være rigtig godt at du giver hende mange små måltider dagen igennem - hellere lidt og tit end få og store portioner. Derudover vil det være rigtig godt at fokusere både på indtag af fedt, som du selv nævner, men bestemt også på indtag af proteiner.

Proteiner er vigtigt for væksten og det findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Det er derfor vigtigt at du giver hende brød med højt fiberindhold, stadig uden hele kerner - og det er også godt fortsat at give hende grød af forskellig slags, f.eks. om morgenen og/eller som godnatmad inden hun skal sove.

Derudover vil det være godt at give hende hårdkogt æg en gang imellem, måske en omelet eller lignende og også give hende forskelligt kødpålæg, f.eks. kylling, pølse, leverpostej - hvad hun nu kan lide.

Generelt vil det være godt med smør på brøddet, sovs til maden og du må også stadig gerne give hende en klat fedtstof i havregrøden om morgenen. Det vil også være godt at det er sødmælksprodukterne du vælger, når du giver hende yoghurt og lignende, ligsom du kan bruge sødmælk i grøden eller give hende det at drikke. Normalt anbefales letmælk efter 1 års alderen og du kan variere lidt mellem letmælk og sødmælk, som du synes det passer bedst. På samme måde kan du med fordel vælge de lidt federe ostetyper - hun må f.eks. gerne få en flødehawarti :o)

Når man skal tilføre hende fedt, så må det også gerne være de flerumættede langkædede fedtsyrer. Det får hun gennem fisk og helst fede fisk. En makrel- eller sildemad kan f.eks. være en god idé. Men også rejer, muslinger, krabbesalat, tun, laks osv. vil være rigtig godt at give hende. Også avokado er en sund måde at få ekstra fedtstof på og avocado og rejer smager jo godt :)

Det er altså vigtigt at du sørger for at give hende fedt og protein via sunde fødevarer og ikke begynder at give hende chokolade og kager, fylde sig med saftevand og lignende. Hun skal stadig spise sundt.

Med hensyn til storesøster ...


Annonce

... og tør hud, så er det rigtig fint at I har fået lægen til at se på dette. Det lyder ikke som om at hun har børneeksem, men altså tør hud.

Det er her vigtigt at smøre med en fed creme og når I oplever minimal effekt, så er det måske fordi det er en forkert creme i bruger ...

Af hudplejemidler skelner man imellem lotion, creme, fedtcreme og olie.

En lotion indeholder ofte mere vand end en creme. En lotion er derfor god at bruge, hvis huden kun er lidt tør. Områder af huden, der er direkte udsat for frost/kulde, bør ikke være smurt med lotion, pga det høje vandindhold.

En creme indeholder ca 20-30 pct fedtstof. Fordampningen sker derfor ikke så hurtigt, og det stadig forholdsvis store vandindhold gør, at cremen fortsat er let at smøre ud.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


En fedtcreme har et fedtindhold på ca 70 pct. Det høje indhold har betydning for hudens evne til at gendannes, hvilket er vigtigt hvis huden er meget tør.

En olie eller f.eks. vaseline har et indhold på 100 pct fedtstof og virker derfor ofte klistret og fedtet. Ved brug af disse produkter lægges en hinde på huden, som forhindrer fordampning.

Her og nu, hvor det er vinter, vi har masser af sne, frost og kulde, vil det være naturligt at barnet har behov for lidt ekstra beskyttelse til kinderne og ansigtet. Her skal man vælge en creme, som virker plejende og beskyttende. Samtidig er det vigtigt at vælge et produkt med et højt fedtindhold. Har produktet et højt vandindhold vil det forværre hudens tilstand, når det er frostvejr. Derudover skal man vælge en creme, som ikke indeholder parfume, hormonforstyrrende stoffer eller andet skadeligt.

Du skal også medtænke hvad type sæbe du bruger i hendes bad og her vælge en mild og hudvenlig sæbe, gerne flydende sæbe uden parfume eller parabener. Sæbe kan godt udtørre huden, hvis den ikke har den rette pH, så vælg et produkt som f.eks. Derma, Neutral eller købe et specialprodukt på apoteket til børn med tør hud / børneeksem.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce