Svar: Gode råd omkring søvn og kost søges
Kære Christina
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der er sandsynligvis en sammenhæng mellem jeres dagsrytme og din drengs opvågninger om natten. Derudover er det også sådan, at børn i din dreng alder stadig har brug for rigtig meget mælk og også mælk om natten - eller i hvert fald omkring midnat og næste morgen tidlig. Det at sove igennem i denne alder betyder at barnet kan sove mellem 5-7 timer uden at få mælk og det vil normalt være fra midnat til næste morgen ...
Jeg synes det er meget fint at du putter din dreng i egen seng om aftenen og får ham til at sove videre der, når han har fået sin sene aftenflaske. Når han så vågner og har brug for en morgenflaske, må du som nu meget gerne tage ham ind til dig, netop for at få ham til at sove lidt længere om morgenen - det er nemlig på den måde at du får ændret lidt på dagsrytmen, så han begynder at sove anderledes. Rytmen om dagen påvirker altså også hans nattesøvn.
Da han starter dagen meget tidligt, vil det være rigtig godt at du forsøger at putte ham lidt senere dag for dag. Det vil sige at du stille og roligt skal have ham til at tage en formiddagslur i stedet for en morgenlur og det gør du ved at flytte luren med 15 minutter dag for dag. Så i stedet for at putte ham kl. 7.30, så putter du ham 7.45, så kl. 8, 8.15 osv. indtil du når kl. 9.30 som ofte er et passende puttetidspunkt i denne alder. Her sover han så 45-60 minutter som han plejer.
På samme måde flytter middagsluren sig og bliver til en mere rigtig middagslur, som gerne må vare et par timer og den powernap han lige nu har behov for sidt på dagen, vil på sigt forsvinde netop fordi han begynder at få en rytme, hvor han sover lidt senere hele dagen igennem. Men lige nu har han naturligt brug for at sove 3 lure dagligt og det er helt fint.
En plan for dagen, som du kan arbejde hen imod, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre hos mor
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes ...
... til formiddagslur kl. 9-9.30, sover 45-60 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. 13
Eftermiddag 16-16.30: Tilbydes lidt frugtmos og frisk frugt i hånden, får også en flaske mme eftermiddag.
Sover dagens 3 lur som ofte er en powernap på 20-30 minutter, den forsvinder i takt med at han begynder at sove senere hele dagen igennem.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med lidt brødskorper, agurk osv. i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne og sover herefter videre i egen seng til næste morgen tidlig.
Det er helt naturligt at når din dreng sover lange lure dagen igennem og samlet set sover en del om dagen, så vil nattesøvnen blive kortere. Det er der i princippet ikke noget galt i, din dreng får fint sin søvnbehov dækket, men hvis du vil sikre dig en mere sammenhængende og også længere nattesøvn, så er du også nødt til at se lidt på hele dagens rytme og forsøge at finde en rytme, som påvirker natten i positiv retning.
Jeg håber at ovenstående plan hjælper videre på vej til det :)
Du skal ikke holde ham vågen i 1 time mere end han kan klare, men som sagt forsøge at flytte det hele med 15 minutter af gangen, indtil rytmen passer til hele familien :)
Der er naturligvis også noget udviklingsmæssigt inde over, når du taler om at din dreng keder sig og virker irritabel og pylret, det hører alderen til :)
Også maden har betydning som du selv nævner og det er rigtig vigtigt at du nu begynder at give ham mere og mere variation og mad der tager udgangspunkt i jeres mad. Det skal være mad der smager af noget og det må gerne være let krydret, f.eks. lidt kødsovs, som han får på sin grøntsagsmos - ligesom grøntsagsmos ikke kun er kartoffelmos men mos af alle slags grøntsager - jo mere variation, jo bedre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.