Svar: Ændre på døgnrytme
Hej med dig
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din drengs rytme og dit ønske om at flytte det hele lidt. Det er fuldstændig korrekt, som du har tænkt og læst her på siden, at det hele skal flyttes lidt af gangen - hele dagen igennem, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at sove bare en time mere om morgenen :)
Samlet set har din dreng brug for ca 14½ times søvn i døgnet med den alder han har nu. Nogle sover lidt mere andre lidt mindre, det er et gennemsnitligt tal. Det lyder som om at din søn får sit søvnbehov fint dækket ind. Han sover 10 timer om natten og sover 4-4½ time om dagen, nogle gange lidt mere. Det du gerne vil er at få ham til at sove en lidt længere nattesøvn og lidt mindre om dagen og for at eftermiddagen ikke skal blive for lang og han kan springe powernappen over sidst på dagen, så skal hans morgenlur ændres til en formiddagslur og hans middagslur ligge lidt senere end nu.
Når du flytter ham med 15 minutter af gangen, så betyder det at du i stedet for at putte ham kl. 8.30, først putter ham kl. 8.45, næste dag kl 9, så 9.15 osv. indtil du når det putte tidspunkt som du mener vil være passende.
Det er samtidig meget vigtigt at han ikke sover mere end han plejer om dagen. Når du begynder at putte ham senere, vil han naturligt blive mere træt og vil derfor godt kunne forlænge sine dagslure og det er vigtigt at han ikke får lov til at indhente den manglende søvn om dagen, - netop for at han begynder at forlænge den om natten.
En plan du kan arbejde hen imod ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors ...
... seng
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover her max 1 time
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurk, rugbrødsbjælker osv. som nu, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30, sover her 2½ time
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle, en kartoffelbåd, lidt blomkål eller lignende i hånden at gnaske i selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20, sover i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og kan herefter undvære amning indtil næste morgen tidlig, sover i sin egen seng indtil han har brug for amning kl. 05/06.
Det er derudover vigtigt at du begynder at trappe ud af amningerne, så han ikke bliver ammet hver gang han skal sove. I første omgang forsvinder amningen formiddag og eftermiddag og han lærer hun at sove uden at være afhængig af brystet. Om natten sover han i sin egen seng og også her lulles han videre i søvnen uden at få brystet i munden.
Amningen tidlig morgen i din seng er vigtig fordi det kan være en måde at få ham til at sove lidt videre på. Du skal derfor prøve at amme ham der, for på den måde at få hele rytmen til at flytte sig lidt.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.