Svar: Mor skal rejse - 2 år, 4 mdr.
Kære Christina
Det bliver ganske sikkert sværere for dig at være væk end det gør for lille Fiona. Hun vil jo være hjemme, dagligdagen vil ligne sig selv, hun står op, får tøj på, kommer i pasningsordning, far er der, de to hygger sig osv. Det vil være meget som det plejer - også selvom mor ikke er der.
Far skal naturligvis tale om dig, fortælle hvad du laver, hvor du er og hvordan der er der, fortælle at du kommer hjem igen osv. så hun hele tiden har en bevidsthed om at du er der stadig væk. Det kan også være en god idé nogle gange at lave et målebånd og tælle dage, nu er der 5 dage til mor kommer. Fordi det er svært for jeres datter at forholde sig til tid og "mor kommer på søndag" - hun forstår det ikke rigtig endnu. Så jo mere billedligt I kan gøre det, jo lettere har hun ...
... ved at forstå det.
Du må gerne ringe hjem, men du skal være forberedt på at hun måske ikke vil tale med dig i telefonen. I skal også være forberedt på at hun måske gerne vil tale med dig, på et tidspunkt hvor de ikke kan få fat på dig og her må far så prøve at anerkende det savn hun føler og betrygge hende i at du nok skal ringe og I nok skal komme til at tale sammen / ses igen osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så må far forsøge at finde ud af hvad der er bedst i forhold til hvor meget der skal ringes og hvor meget der ikke skal. Han vil sandsynligvis godt kunne fornemme og mærke, hvad Fionas behov er - om det bliver for meget for hende at høre din stemme eller om det vil være dejligt for hende :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god rejse og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.