Annonce

Annonce

Svar: Sygdom og søvnproblemer


7. februar 2010

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Sophia

Sikke en masse tanker fra dig - og hvor er det synd at jeres datter fortsat er syg med øreproblemer :(

Det er som jeres læge har sagt, nok begrænset hvor meget mere I kan gøre, end I allerede gør - men utroligt frustrerende, at hun skal have så mange problemer med ørerne i så lang tid. Det ødelægger jo søvnen for jer alle og jeg kan godt forstå I synes det er hårdt ... :(

Når man som jer har et barn, der gennem måneder er syg så må man nogle gange se lidt stort på "regler for gode søvnvaner" og bare gør det der fungerer. Det er der intet i vejen for, det vigtigste er jo at familien kan hænge sammen og det er helt fint at I derfor nogle gange vælger at køre hende, bruger barnevognen indenfor osv. for at få ro på. I må også gerne lægge jer og sove med hende, hvis I fornemmer at det kunne have en effekt - det kan nemlig godt handle om at hun lige nu også begynder at være lidt mere tryghedssøgende og have behov for at have jer tæt på, når hun vågner om natten.

Jeres datter er træt, der er der ingen tvivl om, måske er hun også overtræt og har derfor svært ved at finde ro. Man kan godt blive så træt at man ikke kan overgive sig til søvnen med det samme ... Dertil kommer at hun jo ikke rigtigt ved hvad hun vil eller ikke vil, hun føler sig træt, men vil samtidig også gerne følge med i hvad I laver og hvad der sker og derfor er hun splittet imellem at skulle sove og ville opleve. Derfor protesterer hun, men falder hurtigt i søvn, når hun mærker at du er der, siger "nu skal du sove!" og beslutningen om hvad hun skal bliver taget for hende.

Om astmamedicinen vil hjælpe hende må tiden vise, der må være en grund til at lægen har ordineret dette ... I det hele taget tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis I får mulighed for at drøfte hele situationen med jeres læge, altså får tid til en ordenligt samtale, hvor hun ikke 'bare' skal ses i ørerne og have udskrevet medicin, men hvor I får drøftet hvad årsagerne kan være og hvorvidt I virkelig skal leve med denne situation.

Hvis lægen tænker astmatisk bronkitis, så tænker lægen måske også allergi og I kunne tale med lægen om hvorvidt der kunne være en sammenhæng her. Lægen kunne også henvise jer videre til børneafdelingen f.eks. for at jeres datter kunne blive ordentligt undersøgt.

Det har været fremme at der kunne være en sammenhæng mellem indtag af komælk og ...


Annonce

... mellemørebetændelse, men der er ingen videnskabelige undersøgelser, der viser at antallet af mellemørebetændelser nedsættes, hvis man fjerner mælk fra kosten.

Rent teoretisk kan børn med mælkeallergi dog godt opleve hævelse af slimhinder i mund og svælg. Det betyder at funktionen af det eustakiske rør nedsættes og dermed mindskes ventilationen i mellemøret - derfor er der en teoretisk risiko for mellemørebetændelse, hvis man har mælkeallergi og indtager komælk ...

I kan tale med lægen om, hvorvidt man skal forsøge at fjerne mælk fra hendes kost i en periode og i stedet sikre hendes kalkbehov ved at give hende kalktabletter.

Jeg har også ladet mig fortælle at man kan nedsætte hyppigheden af mellemørebetændelser, hvis man vaccinerer barnet en multivalent pneumokokvaccine ... men også dette skal I tale med lægen omkring.

Desværre er årsagen til mellemørebetændelse hos de mindste børn ofte at små børn ikke har modstandskraft mod infektionssygdomme. Den opbygges gradvist de første par år og man siger normalt at barnet skal gå to vintre igennem med snot og infektioner, før immunforsvaret er blevet stærkere. Vinterperioden er jo hård og at være i institution eller dagpleje bedre ikke dette, ej heller at have en storebror der slæber noget med hjem fra børnehaven ...


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Der er altså ofte mange faktorer som spiller ind og det er en lægelig opgave at finde ud af, hvad det handler om hos jer og hvordan man så i givet fald skal behandle.

Der findes en bog "Ondt i øret, hvad kan du gøre" som I måske vil have glæde af. I finder den i min bogguide under 'Sygdom, behandling og handicap'.

Hvorvidt det vil hjælpe at ændre søvnvaner og forsøge at skabe nye ritualer ... tja, det kommer an på hvordan overskuddet er. Det kræver en ekstra stor indsats at lave nye rutiner, når der er sygdom inde over og det er begrænset hvor meget man skal lave om i sygdomsperioder - her må man som sagt gerne slække på alle regler og bare gør der der virker :) Men du har naturligvis ret i at det at ændre på situationen, godt kan have en positiv effekt og I kan godt forsøge om ændring i værelset, putteritual osv. kan gøre noget positivt.

Hvorfor hun sover fra 19-23 uden problemer, tør jeg ikke svare på - her må I bare glæde jer over det og måske en aften gå meget tidligt i seng, for selv at få bare lidt sammenhængende søvn :)

Rigtig meget held og lykke, god bedring fortsat :)

God weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.

Tredagesfeber

Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...

Læs hele brevet og Helens svar


24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.

Vil kun sove lur i vikle

Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.

Psykisk reaktion på vaccine?

Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce