Svar: Problemer med min datters lure i løbet af dagen
Kære Louise
Der sker som du skriver, rigtig meget med din datters udvikling i øjeblikket. Hun er igang med det der hedder separationsfasen, som betyder at hun øver sig i at bevæge sig lidt væk fra dig både fysisk og mentalt.
Fra at have siddet på skødet, har hun siddet mere på gulvet. Nu begynder hun at kravle og bevæge sig lidt væk fra dig, hun kigger efter dig, skal lige sikre sig at du stadig er der, hun kommer hen til dig, skal lige have et knus og går så videre ud i verden igen.
I denne periode sover børn dårligt. Både fordi hun drømmer rigtig meget og derfor vil hun græde og småklynke i søvne, men også fordi hun øver sig motorisk når hun sover. Hun lægger sig op i kravlestilling, hiver sig måske op ved tremmerne i sengen osv. og hun kan ikke selv blive lagt ned igen. Så græder hun igen, fordi hun har brug for at du hjælper hende med at blive lagt ned og finde roen og det kan godt ske flere gange om natten - og også når hun bliver puttet, der hvor roen skal falde over hende :)
Når du putter hende, så skal I vurdere, hvordan I gør det bedst. Hvis hun falder i søvn i løbet af 10-15 minutter mod at I sidder der og holder hende lidt i hånden, synger lidt for hende osv. så er det fint, så er det en dejlig og tryg måde at falde i søvn på.
Hvis hun græder, når I putter hende, så skal I finde ud af hvorfor hun græder. Hvis det er fordi hun er utryg og føler sig forladt, så er det en god idé at sidde hos hende, holde hende i hånden, kærtegne hende, give hende fysisk kontakt og vise hende at man er der. Hun er som sagt i en alder, hvor hun har behov for ekstra tryghed og nærhed og hun forstår ikke når I går. Hun kan ikke forstå hvor I bliver af, hun ved ikke at I er inde i stuen, hun føler sig alene og forladt, når hun ikke kan se jer.
Nogle gange græder hun måske som protest mod at dagen slutter, at hun ikke kan få lov til at lege og hygge sig osv. og giver tydeligt udtryk for at hun hellere vil lege - altså at der er tale om protestgråd mere end ulykkelig gråd - så vil det være rigtig fint at gå til og fra.
Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg ...
... synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går.
Det er normalt en god idé at have et tidsinterval på ca 3 minutter, hvorefter man så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)
Hvis jeres datter klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I sådan en situation, hvor barnet tydeligt er helt ulykkelig, så må man tage barnet op, berolige og betrygge, sidde lidt med barnet og så forsøge at putte barnet igen, når der atter er kommet lidt ro på. Det kan her være nødvendigt at gå tilbage til stuen, sidde med hende der, puttet i dynen, pludre lidt osv. og bryde situationen i soveværelset. Når hun så efter 20 eller måske 40 minutter viser træthed og virker parat til at sove igen, så starter I forfra med putning. Det handler om at springe på søvntoget når det kommer forbi og når man ikke når det første tog, så må man vente på det næste.
Derudover tænker jeg at det kunne være rigtig godt, hvis du om dagen kunne køre en tur med barnevognen. Jeg er nemlig helt enig med dig i at det ville være dejligt, hvis din datter kunne sove formiddagslur her :) Jeg vil her anbefale dig at du starter med at sætte hende op i vognen, lader hende kigge på verden, mærke vinden i ansigtet og fylde sig rigtig godt op med stimuli og så først putte hende til lur, når hun tydeligt viser sig parat.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.